- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
513

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigshofmesteren Mogens Gjøe, til hvem R. stod i et nøjere Forhold;
der taltes endogsaa, selv efter at R. var bleven Biskop, om,
at han vilde gifte sig, og Rygtet satte dette i Forbindelse med
Mogens Gjøes Datter Birgitte, dog vistnok uden al Grund. I hvert
Fald faldt Kongens Valg paa R. Denne maatte (11. Juni 1529)
udstede en Forpligtelse til Kongen om at være denne huld og tro,
ramme hans Børns bedste, navnlig den Søns, der blev udvalgt til
Konge i Danmark, og, saa vidt det stod til ham, afværge, at
nogen af Christian II’s Børn eller nogen fremmed Fyrste blev Konge
i Danmark, og ikke lægge Evangeliets Forkyndelse eller Præsters og
Munkes Giftermaal nogen Hindring i Vejen; opstod Strid herom,
skulde vedkommende staa til Rette for Kongen og Raadet. Dette
var et betænkeligt Indgreb i Biskoppens gejstlige Jurisdiktion. R.
gik imidlertid ind herpaa; Mogens Gjøe og en Del andre Adelsmænd
gik i Borgen for, at R. holdt sine Forpligtelser, i modsat
Fald skulde de staa til Rette for Kongen og den af dennes Sønner,
som blev Konge i Danmark. Samme Dag har Kongen derpaa
«samtykt, nomineret og stadfæstet Hr. J. R., vor Mand og Raad,
til Biskop og Prælat til Roskilde Domkirke, Stift og Bispedømme»
og lover tillige at holde ham og Roskilde Domkirke ved alle deres
Privilegier, dog at de ikke stride mod R.s Forpligtelse, og at ville
beskytte ham mod alle Angreb fra Rom eller andensteds.

Efter at Kongen saaledes havde lovet at overholde Roskilde
Domkirkes Privilegier, lykkedes det R. at faa Kapitlet til at vælge
ham, hvorpaa han 24. Juni fik en virkelig Bekræftelse af Kongen
og de tilstedeværende Raader som Biskop og Forstander i Roskilde
Stift med Løfte om at beskjærme ham mod enhver, der vilde gjøre
ham Stillingen stridig, og med Forpligtelse for ham til at levere
de Penge, der ellers gik til Rom til Konfirmationen, til Kongen.
Dette skete ogsaa; Summen angives til 6000 Gylden.

R. indtog saaledes en højst ejendommelig Stilling. Han var
i høj Grad bunden af Kongen og Raadet og af sine Forlovere.
Hans Tausen blev nu kaldt til Kjøbenhavn; det stærke religiøse
Røre i Hovedstaden begyndte, men paa den anden Side maatte
R. se at faa en kirkelig Anerkjendelse; han søgte da, men forgjæves,
at opnaa en Konfirmation af den fordrevne lundske Ærkebiskop
Jørgen Skodborg. Kirkelig Indvielse fik han aldrig; han
maatte derfor lade alle kirkelige Indvielser foretage af en
Viebiskop. Under Herredagen 1530, da der førtes de store
Forhandlinger mellem Katholikker og Protestanter, satte Kongen en ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free