Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømeling, Hans Christian, 1786-1856, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over for Fjenden. Sidstnævnte Aar blev han Sekondlieutenant og
indtraadte 1809 som Adjoint i den nyoprettede Generalstab, hvor
han gjorde saa fortrinlig Fyldest, at han 1812 blev Kapitajn, Aaret
efter at han havde opnaaet Premierlieutenantsgraden. I Felttoget
1813 deltog han som Stabschef ved Generalmajor v. d. Schulenburgs
Brigade. Han var «en fortrinlig Manøvrerer i Marken, indsigtsfuld
og brugbar ved Skrivebordet» og fik 10. Dec. ved Sehested
Lejlighed til at lægge fremragende Føreregenskaber for Dagen.
Et Detachement af Schulenburgs Brigade paa 3 Batailloner og i
Eskadron blev fremsendt med et særligt Hverv, og «da ingen af
Bataillonskommandørerne kjendte Fægtningsdispositionen, og der
ikke var Tid til at sætte dem ind i den», tog den 27aarige Stabschef
Kommandoen, kilede sig ind mellem Fjendens Avantgarde og
Hovedstyrke, skilte dem fra hinanden, marcherede derpaa af egen
Drift til Sehested, greb selvstændig ind i Kampen i et kritisk
Øjeblik og «reddede vor højre Fløj og gav os Sejeren», som
Overgeneralen, Prinsen af Hessen, skriver. Efter Kieler-Freden kom R.
baade til Tyskland og Frankrig med de Auxiliærkorpset der sendtes
mod Napoleon, men paa en Valplads kom han aldrig mere til at
optræde. Han blev staaende i Generalstaben, hvor han 1825 blev
Major, 1832 Oberstlieutenant og 1840 Oberst. Kommandørkorset
fik han 1836 og Kammerherrenøglen 1842, efter at han i et Aar
havde fungeret som Generaladjudant. R. var ubetinget en af
Frederik VI’s dygtigste og intelligenteste Generalstabsofficerer, men
«sløvet ved golde Kontorforretninger og trykket af Familie- og
Næringssorger» blev han des værre i Aarenes Løb mere en Pennens
end en Handlingens Mand.
I Aaret 1842 blev R. ansat som Stabschef hos Prinsen af Noer,
der var bleven kommanderende General i Hertugdømmerne. I
Slesvig fik han rig Lejlighed til at studere Slesvig-Holsteinismens
Udvikling og iagttog med Bekymring, hvorledes Bevægelsen greb om sig.
Han forestillede Prinsen, hvad Følgen kunde blive, men denne
vilde ikke gribe ind, og R. beroligede sig med, at Hæren endnu
var uberørt. Begivenhederne i 1846, der fremkaldtes af «det aabne
Brev», gave imidlertid Bevægelsen ny Fart, og snart saa han til sin
Sorg, at den havde grebet Landbefolkningen, og at de menige
Soldater, der vare udgaaede fra denne, ikke vare til at stole paa;
derimod mærkede han, forunderlig nok, ikke, at Officerskorpset i
høj Grad var paavirket. Han begyndte da en halvofficiel
Brevvexling med sin Ungdomsven Generaladjudant C. Ewald (IV, 619)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
