- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
475

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder, Johan Philip Thomas, 1795-1869, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1807, Sekondlieutenant 1811 og blev Aaret efter ansat ved det
holstenske Skarpskyttekorps, med hvilket han deltog i Kampene ved
Bornhøved og Sehested (7. og 10. Dec. 1813). Fra 1815-18 var
han med Okkupationskorpset i Frankrig. Han blev Premierlieutenant
1820 og Kapitajn 1833. Ligesom Broderen, ovennævnte Jac.
Tode R., arbejdede han ved Gradmaalingen i Holsten, og ligesom
denne fik han til Hustru en Datter af den rige Etatsraad Baur,
Elise Victorine (f. 12. April 1814 d. 31. Avg. 1894), hvem han
ægtede 11. Juni 1840.

Ved Treaarskrigens Udbrud stod R., der 1847 var bleven
Major, ved 4. Jægerkorps, som laa i Slesvig By. Denne af Sydslesvigere
bestaaende Afdeling sluttede sig til Oprøret; kun en mindre
Del af Mandskabet og de fleste af Officererne, hvoriblandt R., gik
mod Nord. R. kom ikke med i Felttogets første Kampe, derimod
deltog han i Træfningen ved Nybøl 28. Maj som Fører for 1.
Bataillon. Strax derefter blev han Forpostkommandør og virkede
som saadan baade i Sundeved og i Nørrejylland. I Dec. blev
han Oberstlieutenant og Kommandør for 1. Forstærkningsjægerkorps,
og i 1849 deltog han med sin Afdeling i Fægtningerne i
Sundeved. Midt i April blev han Kommandør for 6. Brigade, en
Stilling, som han næppe fuldt ud var voxen. Han var en tapper
og energisk Soldat, men nervøs og febrilsk, var altid bange for at
komme for sent og satte stedse sine Reserver alt for tidlig ind.
I Slaget ved Fredericia kæmpede hans Brigade glimrende i de
Mezas Avantgarde, men man mærkede ikke stort til R.s Føring; han
blev dog udnævnt til Oberst umiddelbart efter Slaget. I Felttoget
1850 førte R. 5. Brigade, der i Slaget ved Isted indledede
Angrebet paa Slesvig-Holstenernes venstre Fløj. R.s energiske Angreb
kastede i en Haandevending de fjendtlige Forposter over Ende,
og hans venstre Fløj naaede snart helt op til Isted, men hans
højre Fløj blev saa haardt trængt af de tililende fjendtlige
Forstærkninger, at den maatte gaa tilbage, uden at R., der havde sat
alt ind i i. Linje, kunde hjælpe den. Han sendte Kl. 8 1/2
Overkommandoen en ret mistrøstig Melding, hvori han bl. a. klager
over, at han mangler «Patroner og Levnedsmidler». R. fik dog
snart Forstærkning, og hans Brigade bidrog væsenlig til Sejeren.
Hans tapre Forhold lønnedes med Kommandørkorset. I Felttogets
senere Kampe kom R. ikke til at deltage; han blev Generalmajor
1854, fik 2 Aar senere Kommandoen over 2. Infanteribrigade, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free