- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
448

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryder, Carl Hartvig, f. 1858, Søofficer - Rüdinger, Fritz Albert Christian, f. 1838, Musiker og Maler - Rye, Olaf, 1791-1849, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Tidsskr. for Søvæsen» 1896. – R. er gift med Ida f. Wolff, en Datter
af Kapitajn Georg Jul. Vilh. W.

Kornerup, Oversigt over «Meddelelser om Grønland» (1900).

P. Lauridsen.


Rüdinger, Fritz Albert Christian, f. 1838, Musiker og Maler,
Søn af Musiker Fritz Peter Heinrich R. (f. 1801 d. 1864) og
Barbara Nicoline f. Harss (f. 1811 d. 1894), er født paa Frederiksberg
20. April 1838. Uddannet fra sin Ungdom i Violoncelspil af
Kapelmusikus Ferd. Rauch blev han 1864 ansat som Violoncellist
i det kongl. Kapel, studerede fra 1866 en Tid hos den bekjendte
Fr. Grützmacher i Dresden, blev 1877 1. Violoncellist i Kapellet
og tog sin Afsked der fra 1899. Baade som Kammermusiker og
som Lærer er han meget anset, og de fleste af vore yngre dygtigere
Violoncellister skylde ham deres grundige Uddannelse, f. Ex.
Henry Bramsen (indtil dennes 16. Aar), A. Hegner, Emil Bruhn
og Ejler Jensen. Han har udgivet «Tekniske Studier for Violoncello»
(1892; 2. Udg. 1898), som ogsaa bruges en Del i Udlandet,
samt flere instruktive Sager. I en lang Række af Aar har han
virket ved Kjøbenhavns Musikkonservatorium som Lærer paa sit
Instrument, ligesom i Hornemans Musikinstitut. – Ved Siden af
denne sin Virksomhed har han lagt sig efter Malerkunsten og har
haft nogen Vejledning af Haslund og H. Voss, men dog mest
uddannet sig paa egen Haand. Siden 1875 har han stadig været
Udstiller paa Charlottenborg som Dyrmaler og især som
Landskabsmaler og har solgt nogle Billeder til Kunstforeningerne i
Kjøbenhavn og Aalborg. – 24. Juni 1868 ægtede han Charlotte
Adelaide Mørup (f. 1844 d. 1893), Datter af Godsforvalter Christian M.

Schytte, Musiklex.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

S. A. E. Hagen.


Rye, Olaf, 1791-1849, Officer, hørte til en gammel norsk
Officersslægt og var Søn af Kapitajn Matthias Andr. R. og
Elisabeth Johanne f. Lind. Han blev født 16. Nov. 1791 paa Faderens
Gaard Bø i Nedre Thelemarken. Barndommens lykkelige og friske
Friluftsliv havde stor Indflydelse paa hans senere Udvikling, og
Mindet derom knyttede ham til Hjemlandet med en Kjærlighed,
som han bevarede til det sidste, uagtet han i en tidlig Alder blev
en Udlænding for hele Livet. Det fulgte af sig selv, at han,
ligesom Slægtens andre Mænd, skulde være Officer. I 1804 blev han
Elev paa det norske militære Institut og afgik der fra i Maj 1808

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free