- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
444

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryan, George, 1783-1861, Handelsmand - Ryberg, Niels, 1725-1804, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbmand, hvis Hustru var en Veninde af hans Moder, og senere havde
han etableret sig selv. I en Alder af 14 eller 15 Aar kom R. over
til Broderen, og ved dennes Død overtog han hans Forretning.
Denne udviklede sig stærkt under hans Ledelse, og han samlede
sig en betydelig Formue. Bl. a. havde han store Konsignationer
af Varer fra England. Personlig nød han megen Anseelse saa vel
her som i Udlandet. Han var i en Aarrække Medlem af
Nationalbankens Repræsentantskab og deltog 1857 i Stiftelsen af
Privatbanken, af hvis Bankraad han i nogen Tid var Medlem. Han
døde ugift 6. Dec. 1861.

E. Meyer.


Ryberg, Niels, 1725-1804, Handelsmand, fødtes 14. Sept,
1725 i Rybjærg By i Salling i Jylland. Forældrene, Bertel
Christensen og Vibeke Nielsdatter, hørte til Bondestanden. Den heraf
følgende Pligt for Sønnerne til at gjøre Krigstjeneste unddrog
Niels sig ved at flygte fra Godset som mange andre jyske
Bønderkarle i hin Tid. Han kom til Morbroderen Axel Møller, en
dygtig og meget anset Kjøbmand i Aalborg, der kjøbte ham et Fripas
fra Herremanden og opdrog ham til Handelen. 1750 drog R. til
Kjøbenhavn og tog her Borgerskab som Grosserer 4. April 1753.
Hans Kontor blev ved hans Flid, Udholdenhed og punktlige
Nøjagtighed hurtig et af de vigtigste private Assurancekontorer, der
skabte en for Handelsstanden meget gavnlig Konkurrence til det
kongl. oktroierede Assurancekompagni. 1756 gik R. i Kompagni
med det meget formuende Thygesenske Handelshus under Firma
«R. & Thygesen jun.». Senere tog han Cramer og Black i
Kompagni med sig. De skiltes dog 1775 og derefter var «N. R.» hans
Firmanavn, indtil han 1789 associerede sig med flere yngre
paarørende, nemlig en Søsterdatters Mand, H. R. Saabye, amerikansk
Konsul, siden Etatsraad, en Søstersøn, Grosserer Mørch, og
Svogeren Grosserer Otte, og med disse dannede Firmaet «R. & Co.».

R. havde fortrinlige Evner for Handelen, hans Handelshus
voxede op til et af de allerførste i Danmark, og paa Storhandelens
forskjelligste Omraader spillede han en ledende Rolle. I 1759, da
det islandske Kompagnis Interessenter ikke længer kunde drive
Handelen uden Underballance, blev det overdraget R. at føre
Handelen for Kongens Regning. Med utrættet Iver ledede han
denne, indtil det almindelige Handelskompagni i 1763 mod en
aarlig Forpagtningsafgift fik Monopol paa den islandske, grønlandske
og finmarkske Handel. Gjennem Rentekammeret udvirkede han,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free