Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rump, Christian Gotfred, 1816-80, Landskabsmaler - Rump, Nicolai Reimer, 1834-1900, Justitsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har han dog ikke efterladt sig Elever i egentlig Forstand. R.
ægtede 1868 Benedicte Sofie Spang (f. 1835 d. l897), Datter af
Sognepræst P. J. S., og fik 1874 Titel af Professor. Efter nogle Aars
Sygelighed, som til Dels stammede fra et Hjærteonde, døde han
pludselig i sin Fødeby Hillerød 25. Maj 1880, savnet af alle hans
Kunsts trofaste Venner.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
Rump, Nicolai Reimer, 1834—1900, Justitsminister, var
Broder til foregaaende og født 26. Juni 1834 i Hillerød. Han blev
Student 1852 fra Frederiksborg lærde Skole og tog 1859 juridisk
Embedsexamen. Den slesvigske Embedsbane drog ham nu til sig;
han blev kort efter Examen ansat i det slesvigske Ministerium og
tog 1861 slesvigsk juridisk Examen. Efter Afstaaelsen 1864
afskedigedes han imidlertid, levede et Par Aar i Kjøbenhavn som søgt
Manuduktør og befordredes 1866 til Sorenskriver paa Færøerne. 5
Aar senere forflyttedes han til Byfogedembedet i Korsør, hvor han
tilbragte 16 indholdsrige Aar, paaskjønnet som Embedsmand og
som Menneske, virksom for Retsplejens og de borgerlige
Interessers Fremme, forrest i Beboernes livlige konservative Politik,
altid rede til at optage en Kamp med Kredsens Folketingsmand
Tauber. 1878 valgtes han som en af Repræsentanterne for 3. Kreds
ind i Landstinget. 1887 udnævntes R. til Amtmand over Hjørring
Amt. Han, der trods sit udprægede Højrestandpunkt og Vendelboernes
faste Venstrestade hurtig kom i et godt Forhold til sit
Amtsraad, udrettede i denne Embedsvirksomhed ikke lidet, navnlig
til Fremme af Sygehussagen og Amtets Jærnbaneinteresser
(Jærnbanerne Nørre Sundby—Frederikshavn og Fjerritslev—Nørre Sundby).
I nær Forbindelse med disse Hovedretninger i hans
Embedsvirksomhed stod ogsaa hans Landstingsgjerning. Det var her
fortrinsvis Jærnbanesager og Sager vedrørende Sundhedsvæsenet, der
kaldte ham frem, og han blev efterhaanden Ordfører for en Række
Lovforslag under disse Grupper. Ogsaa i saa vigtige Sager som
Strandingsloven og de fleste af de provisoriske Love fra Firsernes
Midte var han Ordfører, i færøske Sager var han en selvskreven
Ordfører, og han, der i 1894 afløste E. E. Rosenørn som kongevalgt
Landstingsmand, regnedes efterhaanden til de kyndigste,
arbejdsomste og sikreste Landstingsmedlemmer. Et med
Rigsdagsvirksomheden beslægtet Hverv udførte han som Formand for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
