- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
394

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubin, Marcus, f. 1854, Statistiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kontor, hvis første Chef han var, indtil han i Sept. 1895 udnævntes
til Chef for Statens statistiske Bureau; efter dettes Omorganisation
ved Lov af 16. Dec. 1895 udnævntes han til Direktør for Bureauet
fra 1. Jan. 1896. R. har Sæde i Bestyrelserne for Nationaløkonomisk
Forening (siden 1892) og den danske historiske Forening (siden
1897). 24. April 1881 ægtede han Kaja Davidsen (f. i Kjøbenhavn
12. Nov. 1854).

Allerede tidlig begyndte R. at udfolde en omfattende og flersidig
litterær Virksomhed. Ikke mindst gik hans Interesse i
Retning af historisk-statistisk Forskning, som f. Ex. fik Udslag i
Studier over Kjøbenhavns Befolkningshistorie og i hans Fremstilling
af Fattigvæsenets Historie, hvilket sidste Arbejde udkom i 1879 som
et Led i Kjøbenhavns statistiske Tabelværk. Han blev en flittig
Bidragyder til forskjellige Tidsskrifter, saaledes til «Nationaløkonomisk
Tidsskrift» og «Historisk Tidsskriit», foruden at han jævnlig
tog Ordet i Dagspressen. Under denne litterære Produktion gjorde
han sig gjældende ved sit livlige Sprog, sin klare Fremstilling og
sin ualmindelige Slagfærdighed, der ogsaa mærkedes ved mundtlige
Diskussioner om Dagens socialpolitiske Spørgsmaal i Nationaløkonomisk
Forenings Møder saa vel som ved andre Forhandlinger. I
1886-90 udgav han under Samarbejde med Professor H. Westergaard
2 socialstatistiske Arbejder: en Undersøgelse om Landbefolkningens
Dødelighed og en Ægteskabsstatistik, af hvilke den sidste
samtidig udkom paa Tysk.

En Anledning til at koncentrere sine historisk-statistiske Studier
fik R. ved en Opfordring fra Komiteen til Bedømmelse af en
Prisopgave til Minde om L. N. Hvidt, omhandlende Kjøbenhavns
Udviklingshistorie i Tiden fra 1807-57. 2 Gange var der indkommet
Besvarelse af denne Prisopgave, uden at Komiteen saa sig i Stand
til at tilkjende Forfatterne Præmie. Komiteen henvendte sig da
til R. med en Opfordring til at tage fat paa denne Opgave. Under
flittige Arkivstudier naaede han i 1892 saa vidt, at han kunde
offentliggjøre et 1. Bind: «i8o7-14. Studier over Kjøbenhavns og
Danmarks Historie», hvortil i 1895 «Frederik VI’s Tid» sluttede sig.
Disse Skrifter modtoges med Anerkjendelse fra alle Sider som vægtige
Bidrag til Forstaaelsen af det skildrede Tidsrums økonomiske og
sociale Historie, der ved de vidtløftige Kildestudier paa forskjellig
Maade uddybede og berigtigede den gængse Opfattelse af hin Tid.

Da det statistiske Bureaus Omorganisation stod for Døren og
dets hidtidige Leder, Marius Gad (V, 524), stod i Begreb med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free