- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
364

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Rudolph, 1802-77, Gartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Byer, hvor han for sit Studiums Skyld vilde opholde sig i
længere Tid. At denne Rejsemaade for en saa lærelysten og begavet
ung Mand var særlig skikket til, at han grundig kunde sætte sig
ind i mangt og meget, bærer den af R. efter hans Hjemkomst
udgivne «Udtog af en Dagbog over Gartneri» (1828) synligt
Vidnesbyrd om.

Allerede inden R. tiltraadte sin Rejse, var Landskabsgartneriet
den Side af Havebruget, som han omfattede med særlig
Forkjærlighed, og dels gjennem de mange Indtryk fra Haveanlæg i den
fremmede Natur, dels gjennem Paavirkning fra Datidens Mestre paa
Landskabsgartneriets Omraade – som Landskabsgartnerne Lenné og
v. Skell i Tyskland, v. Riedel i Østerrig o. fl., hvem Rejsen bragte
ham i personlig Berøring med – næredes og udvikledes hans Sans
for denne Retning. Efter sin Hjemkomst blev R. ansat som
Privatsekretær hos Grev A. W. Moltke paa Bregentved, og hans første
større Arbejde paa Landskabsgartneriets Omraade foreligger fra
denne Tid i Form af «Planer til Forskjønnelsesanlæg paa Bregentved»,
som delvis gjennemførtes under hans Ledelse. Da Stillingen
som Privatsekretær imidlertid nødvendigvis maatte medføre mange
Arbejder af ikke-gartnerisk Natur, tilfredsstillede denne Virksomhed
ham ikke helt, og da Pladsen som Slotsgartner ved Fredensborg i
1833 blev ledig, søgte han denne, skjønt de økonomiske Kaar som
Slotsgartner vare meget ringere, end hvad Grev Moltke bød ham.
Slotsparken i Fredensborg var, den Gang R. overtog Pladsen, en
Blanding af forsømt fransk Havestil og Skovvildnis. At rekonstruere
Anlægget i fransk Stil vilde være meget bekosteligt, og R.
valgte derfor at omforme den i landskabsgartnerisk Stil, en
Opgave, som han løste med ikke ringe Genialitet, hvad den
nuværende stemningsrige og smukke Park staar som et varigt Minde
om. Foruden til Fredensborg Have udkastede han ved denne Tid
tillige Planer til Omlægning af forskjellige private Haver og
Marienlyst Have samt foretog betydelige Udhugninger i Jægersborg
Dyrehave, hvorved han gav nye Beviser paa sit Blik for smukke og
virkningsfuld e Udsigter. I Erkjendelse af hans Talent paa det
landskabsgartneriske Omraade blev der i 1841 tilstaaet ham
Statsunderstøttelse til at foretage en Rejse i England og Skotland,
for at han kunde gjøre sig bekjendt med de derværende Parker.

Som Følge af Forfatningsforandringen i 1849 ophørte Fredensborg
at være Kongens, men gik over til at være Statsejendom, og
samtidig inddroges Slotsgartnerembedet. R. fik da Ansættelse som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free