Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sikkert falder en stor Del af Skylden her paa hans Hustru. Hvordan
hans eget Forhold til denne i det hele har været, ved man ikke.
Derimod er det sikkert, at, hvad der udbredte Tilfredshed over
R.s Leveaar i hans Privatliv ude paa Krogerup, det var hans
Tilbagevenden til de lærde Sysler fra hans yngre Aar og det venlige
Forhold, hvori han kom til en Del Videnskabsmænd som f. Ex.
Gram og ganske særlig Langebek; det var fra hans Side betegnet
ved en ikke ringe personlig Elskværdighed, ligesom han ogsaa gjærne
vilde hjælpe med Penge, for saa vidt hans Midler strakte til.
Da Ulykken ramte R. ved hans Afsættelse, greb han til at
sælge sine Haandskriftsamlinger og sit udmærkede Bibliothek; men
han beholdt dog ikke saa ganske lidt, og dette forøgede han siden,
thi han var af den Slags Mennesker, der ikke kunne leve uden at
samle. Der var saaledes Stof nok for ham til lærde Sysler i det
sidste, stille Afsnit af hans Liv. Ganske vist fremkom der ikke
mere nu end tidligere selvstændige større videnskabelige Værker
fra hans Haand; han vedblev stedse i saa Henseende nærmest at
være, hvad man maa kalde en lærd Dilettant. Det vigtigste af,
hvad han selv skrev, var en Skildring af hans eget videnskabelige
og litterære Liv, der i en af ham personlig udarbejdet tysk
Oversættelse blev udgivet i «Dänische Bibliothek», samt paa det
digteriske Felt en Oversættelse af tyske Salmer, som han forøgede
med nogle af ham selv digtede. Mest holdt han af at give Bidrag
fra sine Samlinger til andre lærdes Arbejder. Det var saaledes
paa Grundlag af Saadanne, at Bordings poetiske Skrifter bleve
udgivne 1736. Stærkest var han maaske en Tid optaget af at faa
sine danske Ordbogssamlinger bearbejdede til endelig Udgivelse,
og han var rede til at bringe pekuniære Ofre, for at dette kunde
naas. Arbejdet blev lagt i Langebeks Haand og fortsattes indtil
efter R.s Død, men som bekjendt uden at blive ført til Ende.
Det kan ikke nægtes, at da R. døde 25. April 1745, var det
ikke store Resultater, hans varme Kjærlighed til Videnskaben havde
bragt; men naar man trods hans vitterlige Mangler ikke kan andet
end anerkjende denne Kjærlighed, saa maa der endnu som et nyt
Vidnesbyrd derom anføres, at han ved testamentariske Bestemmelser
lod henlægge en Sum Penge, der ved Oplæg efterhaanden skulde
voxe saaledes at der deraf med Tiden kunde oprettes visse Legater
til videnskabelig Brug, blandt andet til at lønne en Professor i
den nordiske Historie og de nordiske Oldsager (den nuværende
Rostgardianus). Det var en smuk fædrelandsk Følelse, der her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
