Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Ulrik Frederik, 1776-1841, Præst - Rosing, Wilhelmine Emilie, 1783-1811, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at give de konfirmerede unge Mennesker Lejlighed til i Fritiden
at vedligeholde og udvide deres Kundskaber; Skolen existerer endnu
under forandret Form som «den Rosing-Ræderske Aftenskole». –
Gift 1. (Nov. 1801) med Anna Christine f. Klingberg (f. 26. Jan. 1771
d. 15. Nov. 1821), Datter af Bogholder Hans K. og Enke efter
Kopist Andr. Dahl; 2. (18. Juni 1824) med Ursula Sophie f. Lasson (f.
3. Avg. 1786 d. 16. Okt. 1838), Datter af General Iver Chr. L.
(X, 124).
Wiberg, Alm. Præstehist. I, 682.
Erslew, Forf. Lex.
Smaastykker, udg. af Udv. for Folkeoplysn. Fremme VII.
Vilh. Bang.
Rosing, Wilhelmine Emilie, 1783-1811, Skuespillerinde, var
født 6. Marts 1783 i Kjøbenhavn, hvor hendes Forældre, ovfr. nævnte
M. R. og J. C. R., lode hende give en god Skoleundervisning uden
nogen Tanke for Scenen – det var ej heller hende, men hendes
6 Aar ældre Søster Ophelia ɔ: Fru Drewsen (IV, 340), der 1788
udførte Barnet i «Medea» –, men E. R. havde taget Theaterblodet
i Arv, og 19 Aar gammel debuterede hun 10. Sept. 1802 som
Rosine i Beaumarchais’ «Barberen i Sevilla»; hun vandt strax Bifald
og erobrede inden Aarets Udgang, især ved sin Udførelse af Ida i
«Herman v. Unna», den Plads i Publikums Yndest, som var bleven
ledig ved Jomfru Bechs (II, 2) for tidlige Bortgang: «hun blev
Dagens Afgud». E. R. var vel ikke nogen regelmæssig Skjønhed,
dog paa Scenen ikke alene tog hun sig ud, men hun gjorde Indtryk
af en ejendommelig og stærk Personlighed: i hendes lyseblaa
Øjne glimtede Lidenskab og Hengivelse, og hendes høje Pande,
der indrammedes af et stort kulsort Haar, vidnede om Forstand
og Tænksomhed. Skjønt hendes Theaterbane kun blev kort –
allerede 2. Dec. 1811 optraadte hun sidste Gang som Sophie i
Syngestykket «Mariane» –, aabenbarede den dog hendes Talents
Rækkevidde og rige Udviklingsmuligheder: hun spillede ikke alene
blide Elskerinder, men ogsaa intrigante Kvinder, og den dybe
Indarbejden, der her prægede hendes Spil, lovede en stor
Karakterskuespillerinde. Det lidt ukvindelige eller rettere mandhaftige
E. R.s Gang og Holdning kom hende tillige med hendes dybe Stemme
til gode i en Række Knøseroller, blandt hvilke særlig Joseph i
«De 2 smaa Savoyarder» beundredes. Hendes sidste 1 1/2 Leveaar
formørkedes af en Sjælesorg, der hyppig strejfede Sindssyge, og
som utvivlsomt har fremskyndet hendes Død 23. Dec. 1811.
Foersom, Læsning f. Yndere og Dyrkere af Skuespilkunsten 1811 & 1812, S. 1 ff.
Arthur Aumont.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
