Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Michael, 1756-1818, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesom i Betragtningen af Jfr. Olsen, R.s daværende trolovede
og senere Hustru, stode ogsaa i Henseende til R. selv Rahbek
og Rosenstand-Goiske skarpt over for hinanden; den første fandt
«største Anledning til at vente af ham en god tragisk Skuespiller»,
medens den anden mente, «at han ikke er født Aktør . . .
og agerer invita Minerva». Schwarz traf sikkert det rette, da han
som Formand i «det dramatiske Selskab» i sin Omtale af Debuten
oversaa Begynderfejlene for R.s «brændende Iver for sin Kunst»,
thi de første kunne afhjælpes, hvor Viljen er tilstede, men den sidste
aldrig tillæres i selv den bedste Skole. Og R. lod det ikke mangle
paa Arbejde og Flid, saa det i Løbet af faa Aar lykkedes ham
ikke blot at blive saa fuldstændig Herre over sin Stemme, at den
smidig bøjede sig efter de vexlende Stemninger og med Klarhed
aabenbarede hans Gemytsrigdom, men tillige at forstærke dens
Toner til Malmets mandige Fuldtonighed og at udvide dens
Omfang i Storm som i Stille. Saa trofast gav han sig hen i sit
Arbejde, at han, for at faa den særlig norske Betoning fjærnet af
sin Mund, i et Par Aar ganske afholdt sig fra Omgang med sine
Landsmænd, og denne vanskelige Opgave lykkedes ham for saa
vidt, at den Kjende Norskhed, der altid blev tilbage i hans Tale,
tog sig ud som et Fortrin mere: den gav hans Fremstillinger af
Helte et eget Præg af gammelnordisk Kraft og Folkeejendommelighed.
R.s norske Fødsel gav sig til Kjende foruden i Stemmens
Ruhed ogsaa i Karakterens Stejlhed: havde han for Alvor sat sig
noget for, var han utilgængelig for Klogskabens Stemme. Dette
Karaktertræk aabenbarede sig i dets fulde Trodsighed i hans
Bestræbelser for at faa sin Ven K. L. Rahbek optaget i «det
dramatiske Selskab». Kun faa Maaneder efter sin Debut foreslog R. i
Dec. 1777 at optage Rahbek, der da, 17 Aar gammel, havde skrevet
et Par dramaturgiske Artikler i «Almind. dansk Bibliothek», som
Æresmedlem, da Lovene ikke tillode at optage ham som ordentligt
Medlem; Schwarz forstod med sagtmodig Snildhed, skjønt R.s
ufordragelige Optræden mere indbød til at sætte haardt mod haardt,
at afbøde Stormen denne Gang ved at vende R.s Tanker mod
Selskabets paatænkte Opførelse af «Balders Død», hvor R. skulde
spille Hother, en Rolle ret efter hans Hjærte. R. fornyede dog
snart Anfaldet, og da lykkedes det ham at trænge Schwarz og andre
besindige Elementer ud af Selskabet, Rahbek og med ham Pram
optoges som «arbejdende» Medlemmer, men Sejerens Glæde blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
