Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Niels Iversen, -o. 1412, Rigsraad - Rosenkrantz, Niels Styggesen (Stygge), o. 1455-1533, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter deltog N. L i de Forhandlinger i Kolding, der bragte en
5aarig Stilstand til Veje mellem de stridende Parter. Kort efter maa
han være død, thi i 1413 nævnes hans Hustru, Christine Axelsdatter
Ulfeldt, som Enke.
Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I.
Kr. Erslev.
Rosenkrantz, Niels Styggesen (Stygge), o.1455-1533,
Biskop, var Søn af Hr. Anders (kaldet Stygge) Nielsen til Hevringholm,
hvis Efterkommere som oftest førte Navnet Stygge, indtil de
paa Reformationstiden antoge Navnet Rosenkrantz. Moderen var
Berete Eilersdatter Rønnov. Allerede 1481 var han Provst i
Børglum Kloster, et rigt og anset Prælatur, og som saadan Medlem af
Rigsraadet. 1486 blev han Biskop i Børglum (Vendsyssel); allerede
da maatte han love at være Kongen, Dronningen og deres Børn
tro og aldrig handle imod deres Interesse. Han nævnes derpaa
ogsaa i Rigsraadets Forpligtelsesbrev Aaret efter om at tage
Christian II til Konge efter Faderens Død. Som Rigsraad deltog han
i Kong Hans’ Tid i mange af Tidens store Statsakter. 1505 fik
han Han Herred i Pant af Kronen for 1600 Mark mod at indløse
det af Mourits Nielsen Gyldenstjernes Arvinger, en Sag, der
medførte en Del Stridigheder med Arvingerne, og hvori N. S. synes
at have vist sig meget stridig. Skibbykrønniken giver en kraftig
Skildring af Biskoppens verdslige Sindelag og uværdige Levned: da
han blev Biskop, aflagde han alt Munkevæsen og alt Aandsliv, hele
sit Liv lige til sin Alderdom tilbragte han med Spil og Leg, kaade
Løjer, Kort og Tærninger og med at dreje Pile, hvad der morede
ham meget; ellers var han aldrig glad, uden naar han var omgiven
af adelige Bolersker eller af Spasmagere, Gjøglere og Smigrere; i
Kong Hans’ Tid blev han endogsaa en Gang for en vanærende
Doms Skyld udstødt af Rigsraadet og blev først med Nød og næppe
optagen igjen efter at have maattet betale en stor Bøde (en Sag,
hvis sande Sammenhæng for øvrigt er ukjendt). Skibbykrønniken
skildrer ham desuden som en Mand, der kun benyttede Bispeværdigheden
til at berige sig. – Ogsaa i Aaret 1512 har han sammen
med det øvrige Rigsraad atter udstedt en Forpligtelse om at tage
Christian II til Konge efter Faderens Død. Dette hindrede ham
dog ikke i det næste Aar (1513) ved Kongens Død at søge at
hindre Kong Christians Tronbestigelse og allerede da at tilbyde
Tronen til Hertug Frederik. Af sit Bispedømmes rige Midler maatte
han til forskjellig Tid forstrække Kong Christian med store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
