Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetet. I Kraft af denne sidste Stilling havde han faa Aar i
Forvejen (1732) virket med til, at Universitetet havde faaet en ny
Fundats. Det vilde være Uret at nægte, at han derved havde
virket til Fremskridt i flere Henseender; men man maa uheldigvis
tilføje, at der dog blev staaende saa meget forældet, og at der
endnu kom til at fattes saa meget af nødvendige Udvidelser, at
man maa sige, at R. og hans gode Ven og Raadgiver Hans Gram
ved denne Lejlighed viste, at de langtfra havde Reformaand nok.
Stillingen som Medlem af Konseillet gjorde det ganske vist
ogsaa efter 1735 muligt for R. at tale et Ord med i vigtige
Statsspørgsmaal; men han maatte nødvendigvis føle sig ene der, saaledes
som dette nu blev sammensat. At han ikke var bange for ogsaa
under disse Forhold at udtale Meninger, som han kunde sige sig
selv at Kongen ikke vilde synes om, viser det, at han i Aaret
1737 indgav en indtrængende Forestilling imod et Forslag af
Generalprokurøren Andreas Hojer om Indførelse af Landfiskaler, som
skulde holde vaagent Øje med, hvad der skete imod Loven og
Forordningerne. R. frygtede med Grund for, at dette kunde føre
til et uhyggeligt Spioneri, der vilde gjøre en slet Virkning paa
Befolkningen; men han kunde lige saa lidt trænge igjennem her som
ved flere andre Lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige
Forhold. Det var i det hele langt fra, at Kongen fik mere
tilovers for ham, efter at han var fratraadt sine Stillinger i danske
og tyske Kancelli. I det Christian VI i stigende Grad opfattede
Brødrene Plessen som ubehagelige Oppositionsmænd, blev R. paa
Grund af sit nøje Forhold til disse Mænd ogsaa Gjenstand for
hans Mistro. Da Banken i Kjøbenhavn grundedes 1736, fandt
Kongen, at R. var alt for lidt ivrig i at tegne sig for Aktier i
dette af ham selv stærkt begunstigede Foretagende, og med en
klar Hentydning til Plessenerne skrev han i den Anledning til
Schulin: «Gehejmeraad R. viser ved enhver Lejlighed, af hvilken
Bande han er, og at han ikke vil flattere os.» Det synes ogsaa,
som om R., der i det hele holdt for meget af at høre sig selv
tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor
Overbærenhed ganske tilgav sin Hustru og endog viste hende megen
Tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som
ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen Egenskab, Christian VI
krævede af sine Ministre, var det Tavshed, og ærgerlig sagde han
derfor, at R. ikke kunde tie længere, end til han saa sin Kone.
Alt dette tilsammenlagt giver Indtryk af, at R.s Stilling i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
