Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger, 1574-1642, til Rosenholm, Rigsraad, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennem Kansleren alvorlige Forestillinger hos ham, og
Generalsuperintendent Klotz indsendte til Kongen en Censur med de
voldsomste Angreb paa H. R. Denne sendtes atter til Fakultetet, der
over for Kongen bekræftede Fordømmelsens Rigtighed. Med stor
Møje fik H. R., der stadig paastod ikke blot at være i
Overensstemmelse med Skriften, men ogsaa med den sande lutherske Lære, Lov
til at svare Fakultetet i en «Konfession» («Veritas viæ vitæ æternæ»),
der fremstillede hele Christi Forligelsesgjerning. Baade Klotz,
Hofpræsten Vinstrup og Fakultetet udtalte skarpe Domme over den,
og Christian IV fordrede nu med heftige Trusler en øjeblikkelig
«Revokation af det ugudelige scriptum». Dette nægtede H. R.
bestemt; men først efter ivrigt Arbejde fra hans adelige Venner, især
Svigersønnen Christian Thomesen, tillod Kongen ham, mod
Forpligtelse til ikke at lade noget trykke udenlands, at svare Fakultetet.
I Begyndelsen af 1639 overrakte H. R. Kongen et stort Værk, sin
«Apologi», et baade exegetisk og dogmatisk set fremragende
Arbejde, men stærkt præget af Bitterhed, særlig over Brochmands
forandrede Optræden mod ham. Det var nemlig ham, som havde
udarbejdet Fakultetets 2 Domme. Trods al Hemmeligholdelse bredte
Rygterne om Striden sig endog til Tyskland, og Indlæggene cirkulerede
i Afskrifter. Situationen syntes at blive alvorlig for H. R., da
Brochmand ved Resens Død blev Sjællands Biskop, og Kansleren, hans
gode Ven Chr. Friis, døde. Blandt sidstnævntes Universitetspapirer
fandt Fakultetet nemlig et Brev fra H. R., hvoraf en løsreven Sætning
brugtes til at vise Kongen, at H. R. var en «Forhaaner af Christus».
Christian IV, der selv forgjæves havde søgt kompromitterende
private Skrivelser fra H. R., blev atter højst forbitret, og H. R. maatte
afgive en ny Erklæring. Den gamle Herremand blev formentlig kun
forskaanet for ydmygende Gjenkaldelser, ved at Christian Thomesen
blev Universitetskansler, hvorefter Professorernes Kjætterraab
forstummede. 1641-44 afviste de i trykte Disputatser, uden at nævne
hans Navn, hans Meninger som «Arminianisme»(!), og især
Brochmands Jacobs-Kommentar glorificerede den rette Lære. H. R. paa
sin Side affattede en «Erklæring og Undskyldning», der vel ikke
kunde trykkes, men spredtes i et betydeligt Antal Afskrifter; heri
hævdede han sit Standpunkts evangeliske Sandhed. Da H. R. 1.
Jan. 1642 indsendte 1. Bog af sit Læreskrift, som nu ved gjentagne
Omarbejdelser var svulmet op til 22 Bøger, til Fakultetets Censur
for at faa det trykt, afvistes det selvfølgelig. S. A. blev han
alvorlig syg paa en Rejse til Nykjøbing paa Falster og hensov stille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
