- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
220

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gunde, 1604-75, til Vindinge, Allerup og Boserup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den anden Betænkning er fra Foraaret 1660. Den er noget mindre
skarp i sin Kritik, den angriber ikke saa meget de fremmede, som
den paaviser Nødvendigheden af at opdrage Adelen til Dygtighed
ved Benyttelse af den; til Gjengjæld tager den mere positivt Sigte
paa vigtige Spørgsmaal: Oprettelsen af en staaende hvervet Hær,
Forbedringen af Kronens Indtægter, Afbetalingen af Statsgjælden og
Uddannelsen af en højere Embedsstand. Nogle af de herhen
hørende Betragtninger ere vel temmelig theoretiske, men flere af
Forslagene med Hensyn til Lens- og Skattevæsen og særlig angaaende
Lettelser for Bondestanden ved Indskrænkninger i Hoveriet og
Afskaffelsen af Vornedskabet paa Krongodserne vidnede om klart Blik.
I det hele ere disse Indlæg et Vidnesbyrd om de bedste Sider hos
G. R.; de bæres af en Frimodighed og et politisk Initiativ, som
fandtes saa sjælden hos hans Standsfæller, og det formindsker ikke
hans Ære, at Rigsraadet ikke dristede sig til at gjøre hans Ideer
til sine.

Men under alt dette var G. R. blevet en økonomisk ødelagt
Mand. Det synes, som om han har forspekuleret sig ved sine Godskjøb
uden at have tilstrækkelige egne Midler. Allerede før Krigen
vare hans Pengeforhold i Uorden; han kunde ikke betale sine
Renter, og Vindinge bortforpagtede han 1657. Værre blev det ved
Ødelæggelser paa hans Godser og Len i de følgende Aar, og
Ombytningen af Kalø Len i Maj 1660 med Skanderborg var ikke til
hans Fordel paa Grund af det derværende Krongodses slette
Tilstand. Ved Siden deraf var der gjort Antegnelser ved hans
Regnskaber, men han havde dog tillige en Fordring paa Kronen paa
over 6000 Rdl. I Nov. søgte han nu om, at der mod denne
Fordrings Afstaaelse maatte tilstaas ham en Forbedring af hans
Lens-vilkaar. Herefter synes der at være truffet den Ordning, at han
skulde opgive sit Len, men at der til Vederlag herfor og for de
6000 Rdl. skulde gives ham en aarlig Pension paa 6000 Rdl. I
April 1661 afstod han ogsaa Lenet. Men kort efter, i Juni,
ændredes Aftalerne derhen, at der blev udlagt ham Krongods i Kalø
for 20000 Rdl., og hans Pension nedsattes til 1000 Rdl. Dog synes
han endnu at have haft andre Fordringer paa Kronen, og de 1000
Rdl. bleve i flere Aar ikke udbetalte ham.

Sin Rigsraadsstilling havde han beholdt efter Statsforandringen
og var bleven Medlem af Højesteret, men Sæde i de andre
Kollegier havde han ikke opnaaet. Imidlertid stormede hans private
Kreditorer ind paa ham. Da bestemte han sig til Opbud i 1662.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free