- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
157

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohmann, Jørgen Lindegaard, 1797-1860, Præst, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rønninge og Rolfsted mellem Odense og Nyborg, med hvilket Embede
han forenede Stillingen som Provst for Bjerge og Aasum Herreder
fra 1855 til nogle Maaneder før sin Død, der indtraf 4. Juni
1860. At han var anset for at være en praktisk dygtig Mand,
fremgaar af, at han fra 1842-54 var valgt til Medlem af Odense
Amtsraad, ligesom forskjellige andre offentlige Hverv bleve ham
overdragne.

Hans litterære Virksomhed spændte over et vidt Omraade.
1831, 1833 og 1835 fik han Præmier af Prædikelegatet, 1834 Præmie
af det fynske litterære Selskab for en Afhandling om «Bibellæsningens
Væsen osv.»,1836 af Trykkefrihedsselskabet for en «Historisk
Fremstilling af Reformationens Indførelse i Danmark», hvilke
2 sidste Værker han derpaa udgav. Af hans Arbejder, der høre
ind under Theologien, maa fremdeles nævnes «Dansk homiletisk
Magasin» (1845) og en Oversættelse af Rosenmüllers «Medgift for
hele Livet; til den kristelige Ungdom paa Konfirmationsdagen»
(1842; 2. Opl. 1846), desuden nogle Prædikener og mindre
Artikler samt Anmeldelser af theologiske Værker, spredte i
forskjellige Tidsskrifter. Mest har han syslet med Danmarks indre
Historie, baade Kirkehistorien og Kulturhistorien/ til hvilke han rundt
om i Tidsskrifter – især «Dansk Folkeblad», «Historisk Tidsskrift»,
«Kirkehist. Saml.», «For Litteratur og Kritik» – har leveret mange
Bidrag, som baade i den Tid læstes og endnu kunne læses med
Interesse; med en klar Form forenede han en livlig Fremstilling,
saa hans Artikler med rette vare en yndet Folkelæsning, hvorfor
han ogsaa 1844 lod udkomme en Samling af sine paa mange Steder
trykte Afhandlinger; en Del af dem ere blevne oversatte paa Svensk.
Skjønt han paa Grund af Forholdene, den lange Afstand fra Hovedstaden,
ikke var i Stand til at gjøre indgaaende Kildestudier, har
han dog hist og her kunnet kaste nyt Lys over enkelte Afsnit af
Fædrelandets Historie. Fra 1847-55 udgav han i 6 Dele «Skildringer
af den nyeste Tids Historie fra Julirevolutionens Udbrud
1830», et objektivt forfattet Værk, der ogsaa blev oversat paa
Svensk og endnu ikke kan siges at være synderlig forældet. 1841
udgav han «Almuevennen, en Læsebog til Nytte og Fornøjelse for
Menigmand»; ligeledes har han oftere forsøgt sig i bunden Stil,
dels med, dels uden Navn. – Gift 1. (3. Sept. 1828) med Kirstine
Sophie Frederikke Lindgreen (f. 18. Juli 1803 d. 16. Marts 1836),
Datter af resid. Kapellan Christian L. i Svendborg; 2. (3. Nov. 1837)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free