Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de la Rochefoucauld, Frédéric Charles, Greve de Roye, 1633-90, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Politik paa den Tid var nøje knyttet til Frankrigs, i Anledning
af det gottorpske Spørgsmaal skulde komme i Krig med Sverige
og nogle af de nordtyske Stater. I Maj 1683 kom R. til Danmark,
efter Christian V’s Opfordring ledsaget af et større Antal
huguenottiske Officerer. Han blev strax udnævnt til Generalfeltmarskal
med Rang umiddelbart efter Storkansleren og en meget høj Gage; kort
efter fik han Elefantordenen. Da R. kom til Danmark, var man
stærkt i Gang med at ruste; største Delen af Hæren blev mobiliseret
og trukken sammen i Holsten, og der blev oprettet mange nye
Regimenter. R. viste sig her som en dygtig Organisator, der, efter
hvad selv hans Uvenner maatte indrømme, satte Hæren «i mægtig
god Skik». Det var ogsaa under hans Ægide, at Artilleriet og
Fortifikationen (Ingeniørkorpset) for første Gang fik en fast og
rationel Ordning, ligesom det nævnes, at han modarbejdede den
over-haandtagende «Egennytte» hos Regiments- og Kompagnichefer.
R. kunde snart i høj Grad glæde sig ved begge Majestæters
Tillid og Yndest. Kongen skal endog have trukket ham med ind
i alle politiske Raadslagninger, hvad der vel nok med nogen Føje
er betegnet som uforsigtigt, da hans Forhold til Danmark alt i
alt var ret løst. Til Dronningen var han knyttet ikke blot ved
fælles Tro, men ogsaa ved fælles Slægtninge, og desuden arrangerede
han Komedier, Karrusseller o. lign. Forlystelser i den ved Hoffet
i Versailles brugelige Stil; senere skal dog en Taktløshed fra
Grevinde de R.s Side have ødelagt det gode Forhold til Dronningen.
I øvrigt lader det til, at R.s Stilling her i Landet har været
temmelig isoleret. I Hæren var man vred over de mange Franskmænd,
han fik ansat i gode Stillinger; Feltmarskal Wedel og U. F.
Gyldenløve synes at have været hans erklærede Uvenner, og ligeledes
den saakaldte Kamarilla (s. IX, 296) saa skjævt til ham. Paavirket
fra flere Sider mistede Kongen derfor noget af sin Tillid til R.,
og ved Forberedelserne til Overfaldet paa Hamborg 1686 tog han
ikke Generalfeltmarskallen med paa Raad. Herover følte denne
sig krænket, og da Kongen vilde have ham til at tage Kommandoen
over den mod Hansestaden samlede Troppestyrke, forlangte han
i Steden for sin Afsked; efter forskjellige forgjæves Forsøg paa
at 4 forsone ham rettede Kongen sig efter hans Ønske. R. gik først
til Tyskland og siden til England, hvor han beklædte høje
militære Æresposter og blev udnævnt til irsk Pair under Navnet Jarl
af Lifford; men da Vilhelm af Oranien 1688 gjorde Landgang i
Tor Bay, nægtede R. at tage Kommandoen over den Hær, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
