Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1671-1738, Officer, Overpræsident i Altona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stenbock samlede en overlegen Styrke i Smaaland, saa R. sin
Forbindelse med Basis truet og maatte gaa tilbage. Under
Retræten blev han heftig syg, vistnok af Gigtfeber, og maatte 27. Febr.
afgive Kommandoen til Jørgen Rantzau, hvis Nederlag uden for
Helsingborg 11 Dage senere gjorde Ende paa Felttoget (s. XIII, 465).
Skylden for, at dette ikke blev iværksat paa en heldigere
Aarstid og med tilstrækkelige Kræfter, var Frederik IV’s; men
Overgeneralen, der havde været med til at raade Kongen til
alligevel at begynde Krigen, bærer selvfølgelig sin store Del af Ansvaret.
Hans Ledelse af Felttogets Enkeltheder fortjener derimod al
Anerkjendelse, hvad den ogsaa vandt hos hans Underførere, som dog
alle vare ældre end han. «R.s Kapacitet og Vigilence kan ikke
noksom roses», skriver Rantzau til Kongen, «han tager sine
Mesurer med en Justice og Fermetet som faa eller ingen, saa længe
jeg har været i Verden, og arbejder for sin Herres Interesse uden
Egennytte, hvorved han animerer Officererne saa vel som Generalerne
til at følge hans Exempel.» Han skred ogsaa direkte ind
mod Generalernes «Egennytte» og befalede f. Ex., at alle
Forsendelser af Kornvarer o. l. fra Skaane til Danmark, om de saa
gik «under hans eget Navn»(!), skulde stoppes og anvendes til
bedste for Tropperne. Forplejningsforholdene vare nemlig gjennemgaaende
maadelige, skjønt R. stadig ved energiske Forestillinger
over for Kongen paaviste, hvor skadeligt dette var for Disciplinen.
I lang Tid var R. legemlig og aandelig nedbrudt, og han
kom ikke tiere til at kommandere Hæren. Derimod fik han i
Efteraaret 1712 paa ny overdraget et vigtigt militær-diplomatisk
Hverv, i det han under Felttoget mod Stenbock var akkrediteret
ved Zar Peters og Kong August II’s Hovedkvarter. Da Zaren
efter Slaget ved Gadebusch (20. Dec.) viste Tilbøjelighed til at
vende hjem til Rusland, lykkedes det R.s djærve Optræden at faa
ham fra denne Desertion, og understøttet af F. J. Dewitz, der med
en betydelig dansk Rytterstyrke forenede sig med den russisk-sachsiske
Hær, formaaede han Zaren til at følge efter Svenskerne
ind i Holsten (jvfr. IV, 255).
Undervejs havde Stenbock begaaet den Vandalisme at
afbrænde den aabne By Altona, og for at faa denne bragt paa
Fode igjen var der saa meget større Trang til en kraftig Haand,
som Magistraten ved at flygte bort inden Fjendens Ankomst havde
godtgjort sin Evne- og Viljeløshed. I Marts 1713 udnævnte Kongen
derfor R. til Overpræsident i Altona med saa at sige diktatorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
