Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Cai Friedrich Greve, 1753-1834, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gustav III’s Mord 1792 ere prægede af en mild, forsonende
Opfattelse af den ulykkelige, i Danmark ellers saa forhadte Konge.
Efter Bernstorffs Død udnævntes R., der 1782 var bleven hvid
Ridder og 1790 Gehejmeraad, 5. Juli 1797 til Statsminister og Chef
for tyske Kancelli. Kun faa Aar beklædte han disse Stillinger.
I Aaret 1802 saa Regeringen sig foranlediget til at udskrive nye
Skatter i begge Kongeriger og Hertugdømmerne. Ved denne
Lejlighed hævdede Ridderskabet i Slesvig og Holsten sin
Skattebevillingsret og indkom med Klage til Kongen over Indgreb i dets
Rettigheder. Medens C. D. F. Reventlow og Schimmelmann, selv
store Jordegodsejere og knyttede til den slesvig-holstenske Adel
ved mange Baand, paastode Kongens Ret til at udskrive denne
Skat i alle Landsdele og af alle Undersaatter, fandt Ridderskabets
Protest Støtte hos Cai R. Da hans Forestillinger ikke toges til
Følge, indgav han umiddelbart efter, at Skatteforordningen var
bleven vedtaget i Statsraadet, sin Afskedsbegjæring og blev 12. Dec.
«paa Ansøgning allernaadigst», ikke i Naade, entlediget. Kronprinsen
glemte dog senere den Uvilje, han havde fattet mod R. 1808
udnævntes denne til Gehejmekonferensraad, og 1816 blev han beskikket
til Gouvernør og Landdrost i Lauenborg, fik Ordre til i Avg. s. A.
at tage mod Undersaatternes Hylding og blev dekoreret med
Elefantordenen. Resten af sit Liv tilbragte R. for det meste paa sit
Gods Altenhof, som han i enhver Henseende forbedrede. Her
døde han 6. Avg. 1834.
Perthes betegner ham som «den sidste af den svundne Tids
store Adelsmænd, den ædleste, Fædrelandet har ejet». Niebuhr
fremhæver det stille, huslige Liv, han selv som Statsminister
vedblev at føre. «I hans Hjem, hvor hverken frivole Ting eller
ligegyldige Mennesker vare Taleæmner, kunde man bedre end noget
andet Sted udhvile sig i en ren og naturlig Samtale.» Ogsaa Rist
roser hans store menneskelige Egenskaber, hans Retsind, Velvilje
og Religiøsitet. Charlotte Schimmelmann omtaler dog en hos ham
fremtrædende tvivlraadig Holdning og Mangel paa Evne til at
handle i stort og smaat. Han viste sig som Tilhænger af Lavaters
mystisk-religiøse Retning og var et af de ivrigste Medlemmer i
den af hans intimeste Ven Landgrev Carl af Hessen, Kronprinsen
og Bernstorff dannede Aandeseerklub, der 1793 indkaldte Lavater,
som ogsaa har tilegnet R. sine «Briefe üb. die Schriftlehre». -
R. var gift 2 Gange: 1. (6. Nov. 1785) med Wilhelmine Magdalene
Ulrikke f. Komtesse Bernstorff (f. 1766, d. 10. Maj 1787 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
