- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
18

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resewitz, Friedrich Gabriel, 1729-1806, Præst - Restorff, Martin Christian, 1816-97, Handelsmand - Reumert, Elith Poul Ponsaing, f. 1855, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henlevede han 10 Aar efter den Tid og døde i Magdeburg 30. Okt.
1806, efterladende som Enke Charlotte f. Godefroy samt 2 Døtre,
gifte med preussiske Generaler.

Neue Jahrbb. f. Philol. u. Pådagogik 1829, S. 69 ff.
Geschichtsblätter f. Stadt u. Land Magdeburg XX (1885) S. 149 ff.
Allg. Deutsche Biographie XXVIII.
Fortid og Nutid, et Ugeblad ved M. Møller, 1808, Nr. 11.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Restorff, Martin Christian, 1816-97, Handelsmand, fødtes
21. Juni 1816 i Kjøbenhavn. R.s Farfader var en til Kjøbenhavn
indvandret tysk Barber og hans Fader Bogtrykker sammesteds. I
Foraaret 1848 kom R. til Færøerne, hvor han nedsatte sig som
Bager og Konditor i Thorshavn, og sluttede sig strax til dem, som
arbejdede for Indførelse af Frihandel. Da den kongl. færøske
Enehandel blev ophævet (1856), var der ingen Enkeltmand paa
Færøerne, som raadede over tilstrækkelige Midler til at aabne
nogen større Kjøbmandshandel; men da lykkedes det den driftige
og foretagsomme R. at bevæge de mere formuende Mænd paa
Øerne til at træde i Forbindelse med ham til Oprettelse af en
større Import- og Exportforretning. Denne Handel har trods den
Konkurrence, som den senere fik, stadig hævdet sin Overlegenhed.
Men R. interesserede sig ikke for at samle Penge i Bunke; hjælpsom,
som han var, støttede han Oprettelsen af det ene Foretagende
efter det andet, som tilsigtede Færøernes materielle Opkomst.
Mange af de Aktieselskaber, som i de sidste Aartier ere blevne
oprettede til Udvikling af det færøske Skibsfiskeri, skylde saaledes
R.s Initiativ deres Tilblivelse. – R. døde 24. Juli 1897. Aaret i
Forvejen havde han paa sin 80aarige Fødselsdag af Thorshavns
Kommunalbestyrelse faaet Diplom som Æresborger. R. var gift
med Else Jakobine f. Jakobsen, Datter af Skomagermester P. A. J.

J. Jakobsen.


Reumert, Elith Poul Ponsaing, f. 1855, Skuespiller. R.,
der er Søn af Adjunkt, senere Sognepræst, Alexander Balthasar
Carl R. (f. 1818 d. 1877) og Anna Christine f. Ponsaing (f. 1821
d. 1881), fødtes 9. Jan. 1855 i Aalborg, blev 1873 Student fra
Borgerdydskolen paa Christianshavn og begyndte at studere Medicin, men
opgav det for Theatret, og 30. Sept. 1876 debuterede han paa det
kongl. Theater som Marcel i «Arbejderliv». Til Trods for sin
sympathetiske Ungdom lykkedes det ikke R. at slaa igjennem, og
ved Nytaar 1882 gik han til Folketheatret, hvor han 22. Jan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free