- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke kunde lade det hengaa upaatalt, men indgav en Klage over
Kocks Adfærd til Biskop Vinstrup, der foreløbig suspenderede
Urostifteren. Denne var imidlertid ikke forknyt, men rejste over til
Kongen paa Haderslevhus og overrakte ham en fulminant Klage
over R., hvem han beskyldte for, at han under en tiltagen, underfundig
og bedragelig Stil søgte at paaliste Kirken nye og kjætterske
Lærdomme. Herved forværrede Kock imidlertid kun sin egen Sag.
7. Jan. 1614 befalede Kongen Biskop Vinstrup at lade Kocks
Forhold undersøge af en Provsteret, og s. D. udgik der Befaling til
nogle Medlemmer af Rigsraadet, Universitetets Rektor og alle
Landets Biskopper om at møde paa Koldinghus for i Kongens
Nærværelse at paakjende Tvisten mellem R. og Kock, der samtidig
indstævnedes til at give Møde. Det gik imidlertid Kock meget
uheldig. Provsteretten afsatte ham fra hans Embede, og i Kolding
viste det sig, at R., der mødte med et udførligt theologisk-polemisk
Indlæg («Clavis theognosias de notione Dei æterna et ideis contra
novitios anthropomorphitas»), var sin Modstander saa overlegen i
theologisk Lærdom, at denne maatte give tabt, hvorpaa han som
Æreskjænder blev dømt til Landsforvisning. Kort efter blev
Præsten Niels Mikkelsen Aalborg (I, 12), der i et Privatbrev havde
stillet sig paa Kocks Side mod R., ogsaa afsat for formentlig
Hælden til Kalvinismen. De i Kolding forsamlede Bisper havde
imidlertid, inden de skiltes, indgivet en Forestilling til Kongen,
hvori de anholdt om, at det maatte paalægges R. nærmere at
forklare sig, da de maatte formene, at der i hans udgivne Theses
fandtes nye, uvante og farlige Udtryksmaader, der ikke vare kirkelig
anerkjendte og derfor let kunde afstedkomme Forargelse og
Misforstaaelse. Andragendet sluttede med den Bøn, at Kongen ikke
maatte vredes paa Biskopperne over dette Skridt, da det var deres
Embedspligt at vaage over Enighed og Renhed i Religionen og at
forebygge, at fremmede skulde faa Anledning til i deres Skrifter
at angribe den danske Kirke.

En Begjæring som denne, fremsat af Landets Biskopper, kunde
Kongen ikke andet end tage Hensyn til, og skjønt R. mente, at
han tilstrækkelig havde forklaret sig, blev det dog paalagt ham at
forfatte et Skrift som det, der var forlangt, og senere ved nærmere
mundtlig Forhandling at rydde den uheldige Misforstaaelse til Side.
Med sædvanlig Flid og Arbejdskraft tog han da strax efter sin
Hjemkomst fat paa Sagen og udarbejdede i kort Tid sit bekjendte
Skrift «De sancta fide» eller «Om den hellige Tro», hvori han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free