Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjengivelser af Luthers Oversættelse. Samtid saa vel som Eftertid
har indrømmet, at R.s Værk vidner om stor Indsigt i Grundsprogene,
medens man har dadlet, at han alt for slavisk har holdt
sig til disses Udtryksformer og ikke har taget tilstrækkeligt Hensyn
til det danske Sprogs Krav, hvorved Forstaaelsen vanskeliggjordes,
særlig for ulærde Bibellæsere. R. maatte da ogsaa paa sine gamle
Dage opleve, at da der atter blev Trang til en Kirkebibel,
foretrak man den gamle, der hvilede paa Luthers tyske Oversættelse.
Senere kom dog R.s Bibeloversættelse gjennem Hans Svanes
Bearbejdelse atter til Ære og har afgivet Grundlaget for de danske
Bibeludgaver gjennem lange Tider.
Da Christian IV 1604 havde paabudt en Reform i det lærde
Skolevæsen, forfattede R. selv eller lod andre paa Grundlag af
hans Forarbejder forfatte de vigtigste nye Lærebøger (i Grammatik,
Logik, Rhetorik, Arithmetik og Geometri), ligesom den forbedrede
Skoleplan var hans Værk. Den Anseelse, han nød som en af de
lærdeste Mænd i Samtiden, gav ham Adkomst til 1606 at ledsage
Kong Christian paa hans Englandsfærd. Ved samme Tid var det
R., som med sin stærke Haand mere end nogen anden standsede
den Bevægelse, som var oppe, for at fjærne Exorcismen ved
Daaben fra den danske Kirke, i det hans Hovedmotiv til at modsætte
sig dette Skridt, som Christian IV allerede praktisk havde givet
sit Bifald, vistnok var, at det vilde blive udlagt som en Bortgang
fra den gamle lutherske Kirkepraxis og som en Tilnærmelse til
Kalvinismen. For denne Konfession havde R. nemlig efterhaanden
fattet en stærk Afsky, saa han end ikke tog i Betænkning ved en
given Lejlighed at betegne den som «den babyloniske Skjøge»,
en Titel, som man ellers i protestantiske Kredse plejede at lade
Romerkirken være ene om at bære. Det blev derfor ogsaa en
Hovedopgave for R. at spærre Vejen for Kryptokalvinismen, der
siden Niels Hemmingsens Dage havde vundet betydelig Fremgang
baade i Kirken her til Lands og ved Universitetet. Hans Bestræbelser
i den Retning støttedes ved den store Tillid, som Kansler
Christian Friis til Borreby (V, 402) og vel ogsaa Christian IV selv
nærede til hans kirkelige Indsigt og Duelighed. Dog skal det
siges, at til at begynde med var det ikke R., men en af hans
Modstandere, Professor Iver Stub, der gav Anledning til, at den
Strid yppedes, der aabenbarede sidstnævntes stærke Hældning til
Kalvinismen og derfor blev ham til Fald. I en Disputats havde
han nemlig indladt sig paa skarpt at kritisere R.s Bibeloversættelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
