- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
644

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun-Pedersen, Niels, 1839-98, Veterinær - Pedersen-Bjergaard, Jens, f. 1843, landøkonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bruun-Pedersen, Niels, 1839—98, Veterinær, blev født 4. Juni
1839 i Højet paa Falster som Søn af Skolelærer Jørgen P. og Hansine
f. Bruun. Efter at have gjennemgaaet Almueskolen og nydt videre
Undervisning af sin dygtige Fader og Stedets Præst tilbragte han
et Aar paa Hindholm Højskole, lærte derefter Landvæsen og blev
Forvalter. 21 Aar gammel kunde han endelig følge sin Lyst at
komme til Veterinærskolen, hvorfra han dimitteredes i Jan. 1864.
Under Krigen gjorde han Tjeneste som Dyrlæge ved Hæren. Efter
i 3/4 Aar at have praktiseret i Fuglse (Laaland) blev han Assistent
ved Veterinærskolens stationære Klinik, hvor han forblev til Jan.
1870, hvorefter han blev ansat som Dyrlæge ved Stamhuset Ravnholt
(Fyn). Snart fik han tillige en af Stamhusets mindre Gaarde
i Forpagtning, og i denne dobbelte Stilling virkede han, indtil han
1. April 1881 blev ansat som Docent i Veterinærretslære ved
Veterinær- og Landbohøjskolen samt Politidyrlæge i Kjøbenhavn.
— B.-P. nød i alle sine Stillinger stor Anseelse som en særdeles
dygtig, grundig og samvittighedsfuld Arbejder, og han var almindelig
afholdt paa Grund af sin velvillige, redelige og trofaste Karakter.
Som Lærer var han grundig og omhyggelig, og de samme
Egenskaber har han lagt for Dagen i de ikke faa faglige smaa
Afhandlinger, som han har offentliggjort. Særlig Fortjeneste har han
indlagt sig i sin 10aarige Virksomhed i det veterinære Sundhedsraad,
der ofte høstede Nytte af hans indgaaende Kjendskab til
Livets mangeartede praktiske Forhold. Det fortjener i denne
Sammenhæng at nævnes, at det var ham, der gav Stødet til Revisionen
af Loven om smitsomme Husdyrsygdomme (Lov af 14. April 1893). —
Efter flere Aars tiltagende Svagelighed døde han 26. Juni 1898. I
1870 ægtede han Karen Vilhelmine Nicoline Neye (f. 1846 i
Kjøbenhavn), Datter af Snedkermester Laur. Edv. N.

B. Bang.

Pedersen-Bjergaard, Jens, f. 1843, landøkonomisk Forfatter.
Han er en Søn af Gaardmand Peder Sørensen og Christiane
Hansdatter og fødtes i Søvind 26. Marts 1843. Efter Konfirmationen
var han i 5 Aar i Handelslære i Horsens, gjennemgik derefter et
Kursus paa et Handelsakademi og var i et Par Aar Handelsbetjent,
men led og kjed af Handelen rejste han umiddelbart efter den
amerikanske Borgerkrigs Slutning til de forenede Stater. I 10 Aar
førte han her et omflakkende og æventyrrigt Liv — som Snekaster
og som Kok, som Landarbejder i Norden eller som Arbejder ved
Sydens Sukkerplantager, som Maler, Journalist, Bogholder osv. —,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free