- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
617

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Christiern, o. 1480 - 1554, Kannik, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borgmester Jørgen Kock i Malmø til Haande med sin øvede Pen
og vel ogsaa udførte andre praktiske Hverv, i alt Fald omtales
det i Slutningen af 1534, at han nys var hjemkommen fra Rostock,
vistnok i en politisk Sendelse. Det var det skuffende Haab om
atter at se gamle Kong Christian som Rigernes Styrer, der fyldte
C. P. og bragte ham til igjen at vove sin Existens. Atter skulde
Haabet dog glippe for ham og hans egne Udsigter formørkes.

Efter at Freden var gjenoprettet (1536), forblev C. P. indtil
videre i Malmø, hvor han (o. 1533) havde ægtet en Borgerenke
Else, Christoffer Madsens Efterleverske og Datter af en vis Jacob
Mikkelsen i Malmø, i hvis Hus C. P. havde haft sit Bogtrykkeri.
Sin forrige Virksomhed optog denne ikke paa ny efter Krigen,
men solgte Trykkeriet til Hans Vingaard i Kjøbenhavn. Rimeligvis
har han nu gjennemgaaet nogle trange Aar. Hans Hustru døde
1539, efterladende ham en Datter; men for Resten vides saa godt
som intet om hans Forhold, indtil det erfares, at det var overdraget
ham at oversætte Bibelen paa Dansk, nærmest efter Luthers tyske
Bibel. Vi vide ikke, naar han begyndte med dette Arbejde;
formodentlig har det været Anledningen til, at han igjen fik det
Vikarie i Lund, som han i sin Tid selv havde været med til at
dotere. Ligeledes ses det, at Universitetet i Følge kongl. Befaling
1542 ydede ham nogen Understøttelse, vistnok som Løn for hans
Arbejde med Bibelen, i Anledning af hvilket han o. 1541 havde
taget Bolig i Kjøbenhavn. 1543 var han færdig med Oversættelsen,
som dog maatte gjennemgaa et vidtløftigt Gjennemsyn af flere lærde
Mænd, og da særlig af Biskop Peder Palladius, inden den udkom
1550 som «Christian III’s danske Bibel».

Al sin Kraft synes C. P. at have lagt ind i dette Arbejde, der
skulde blive saa betydningsfuldt for den dansk-norske Kirke; men
da det var endt, vare hans Kræfter ogsaa udtømte, og han eller
andre paa hans Vegne maatte søge et Alderdomshjem for ham hos
en Slægtning paa Landet. De sidste 10 Aar af sit Liv tilbragte
C. P. nemlig for største Delen i Helsinge Præstegaard i
Nordsjælland hos Provst Peder Andersen. Anledningen til, at han fik Bolig
paa Landet og helt eller delvis ophørte med sin tidligere saa
frugtbare litterære Virksomhed, angaves saaledes i en Tingbog fra Malmø:
«Mester C. havde ikke været ved sin rette Sind og Forstand fra
den Tid, han fik sin Sygdom i Kjøbenhavn, og til den Tid, han der
aff6r, og havde end samme Syge, den Tid han (1544) kom til
Helsinge». Vi maa da antage, at hans Kraft for en Del har været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free