Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paus, Hans, 1710-70, Historiker og Jurist - Pavels, Claus, 1769-1822, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Finmarken fik han Bolig i Alten ved Talviks Kirke i en
Egn, hvor Amtets fleste Embedsmænd boede samlede. Han har
som Sorenskriver ikke udgivet trykte Skrifter, men de historiske
Oplysninger, som findes i hans Amtmands, Hammers, «Underretning
om Finmarkens Handel» (trykt i «Saml. t. d. norske Folks Sprog
og Hist.» III), ere (i Følge samme Samlinger V, 594) af P. Hans
Kone døde 1760, men allerede 6 Uger efter hendes Begravelse blev
han atter gift, med Jfr. Anna Kirstine Greve, med hvem han fik
mange Børn, 1770 døde han af Slag (begravet 20. Juni).
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 139 f.
Maurer, Udsigt ov. de nordgermaniske Retskilders Hist. S. 68 f.
L. Daae
Pavels, Claus, 1769—1822, Biskop, fødtes 1. Avg. 1769 paa
Vanse, hvor Faderen af samme Navn, der døde 4 Maaneder før
Sønnens Fødsel, var resid. Kapellan. Moderen, Karen f. Tostrup
(f. 1740 d. 1813), ægtede Kapitajn, senere Generalmajor, Jacob Ulrik
Hoelfeldt (VII, 487). Han blev længe i Hjemmet under en Huslærer
og kom først 1782 i Christianssands Skole under Søren Monrad.
Han blev meget yndet af Biskop Hagerup og sin Rektor, der vilde
have ham ind paa den filologiske Bane. Han blev indkaldt 1785,
men spildte saa Tiden og drog det følgende Aar hjem uden Examen
philos. Han fik nu Undervisning i Naturfagene af Provst A. Pihl,
drog tilbage og fik Examen philos. 1787, var atter hjemme, læste
Theologi og Fransk, til han vendte tilbage til Universitetet og tog
Attestats 1789. P. havde et let Hoved, men var ikke anlagt paa
lærde Studier og havde ved Rahbek faaet Smag paa Æsthetik, saa
det væsentlig blev denne, der beskæftigede ham de 3 1/2 Aar, han
havde Plads paa Elers’ Kollegium. Han skrev Digte — en Heroide
i «Minerva» 1789 o. m. — og blev rost af Abrahamson og Rahbek.
At Theologi og Lærdom ikke tiltrak ham, havde ogsaa sin Grund
i den Smag, han fik paa de tyske eudæmonistiske Forfattere, blandt
hvilke maa nævnes den berygtede C. F. Bahrdt. Endnu 1807 kunde
han — i sin Avtobiografi - ikke se tilbage til disse Aar med
Anger. Hans Aands og Hjærtes Kultur fremmedes — siger han —
midt under Nydelsen af de uskyldigste og ædleste Glæder
(dramatiske Selskaber og Klubliv). Han maatte undervise, men ansaa sig
lidet skikket dertil. «Religionslærerens Kald» havde altid staaet
lokkende for ham, og han har næppe tænkt sig anden Fremtid
end Talerens, hvor meget han end gav sig af med at skrive Vers
og Recensioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
