- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
590

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulsen, Paul Detlev Christian, 1798-1854, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprog i Hertugdømmet Slesvig». Ved samme Tid forenede han
sig med Professor Flor om at bringe et dansk Ugeblad til Veje i
det nordlige Slesvig, og det lykkedes dem efter meget Slid og Møje
at faa «Danevirke» oprettet 1838 (jvfr. ovfr. S. 300). I dette Blads
Spalter kan man fra Aar til Aar følge P.s aarvaagne, uforfærdede og
utrættelige Virksomhed. En Række af Artikler udgik fra hans Haand
for at opmande Folket til at tage kraftig Del i Forsvaret for dets
Modersmaal. Samtidig skrev han Artikler i «Freia» og i «Kieler
Correspondenzblatt», i hvilket sidste han ofte blev angreben med
hadefulde, stundum næsten ærerørige Insinuationer. Denne hans
iøjnefaldende politiske Virksomhed skadede naturligvis hans Lærerstilling
i Kiel, og fra 1840 bleve hans Forelæsninger mindre og mindre
besøgte. 1844 led han flere Gange personlig Overlast; en Gang
maatte der endog tilkaldes Tropper for at beskytte hans Hus.
I sin isolerede Stilling søgte han, efter 1842 at være bleven udnævnt
til ordentlig Professor, 1845 Borgmesterembedet i sin Fødeby
Flensborg, men Kongen vilde ikke undvære ham i Kiel, hvor hans
Stilling blev vanskeligere og vanskeligere, indtil Oprøret 1848
udløste ham. Endnu 24. Marts protesterede han i et Konsistoriumsmøde
imod den saakaldte provisoriske Regering, og samme Aften
rejste han til Kjøbenhavn.

I Maj udnævntes han til midlertidig Medarbejder ved de
under det af Embedsmændene forladte tyske Kancelli henhørende
Forretninger, i Juli til Etatsraad, og samme Efteraar begyndte han
at holde Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet over Slesvigs
private Ret. Med Flor og Schouw sammentraadte han i en Komité
til Understøttelse af fordrevne Slesvigere. Men samtidig nærede han
en stærk Frygt for selve Slesvigs Fremtid, og da Grundlovsforhandlingerne
begyndte, udtalte han i et lille Skrift, «Til den danske
Rigsdag», Ønsket om deres Udsættelse, indtil Rigsforsamlingen
kunde blive sammensat fra alle Dele af Danmarks Rige. Da hans
advarende Røst ikke blev hørt, gjorde han efter ministeriel
Opfordring den paafølgende Vinter det første Udkast til en slesvigsk
Forfatning. Efter hans Forslag skulde Slesvig saa godt som
fuldstændig indlemmes i Kongeriget, kun Rets- og Kommunalvæsenet
skulde undergives en særlig Minister og Landdag. Forslaget
tiltraadtes af de fleste Ministre, medens H. N. Clausen vilde henlægge
hele Styrelsen under fælles Ministre. Da Regeringen i Foraaret
1849 efter Krigens Fornyelse vilde oprette en Regeringskommission
i Slesvig og tiltænkte P. en Plads i den, afslog han, misfornøjet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free