Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Simon Holger, 1810-91, Kapelmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i ham havde opdaget den Musiker, der med sin rhytmiske Sans,
sin Bøjelighed til at gaa ind paa en andens Ideer og sin
uopslidelige Arbejdsdygtighed særlig var egnet til at støtte ham i hans
Arbejde for Balletten. Nu viste han sig ogsaa i Besiddelse af
Talent for Komposition af Balletmusik; sammen med Gade og
E. Helsted skrev han Musikken til «Napoli» (1842), hvori bl. a.
den bekjendte Tarantel er af ham, og derefter komponerede han
for Bournonville «Bellman» (1844), «Den hvide Rose» (1847),
«Konservatoriet» (1849), «Kermessen i Brügge» (1851), «Zulma» (1852),
«Brudefærden i Hardanger» (1853), «Abdallah» (1855), «I
Karpatherne» (1857) og endelig sammen med E. Helsted
«Blomsterfesten i Genzano» (1858).
I 1849 var P. bleven ansat som Koncertmester under Glaeser.
Da denne døde 1861, blev han midlertidig konstitueret som
Kapelmester, og efter at Gade en kort Tid havde dirigeret Kapellet,
men ikke vilde binde sig til denne Stilling, modtog han 1. Juli 1864
definitivt Posten. Heri virkede han med Utrættelighed og
Dygtighed i 20 Aar. Karakteristisk for hans Flersidighed er det, at han,
som stod paa Traditionerne af den gamle klassiske Musik (under
sin Udenlandsrejse havde han i Prag ved Dionys Weber, der selv
havde været Orkestermedlem under Mozart, sat sig ind i de ægte
Mozartske Tempi), blev den, der indførte Gounods «Faust» og
Wagners «Lohengrin», «Tannhauser» og «Mestersangerne» paa vor
Scene. Samtidig virkede han som Dirigent ogsaa paa andre
Omraader; i en Aarrække dirigerede han det kongl. Korpersonales
Paaskekoncerter i Frue Kirke, 1865-70 var han Musikerforeningens
og 1872-77 Cæciliaforeningens Dirigent. Ved Musikkonservatoriets
Oprettelse i 1866 overtog han sammen med Gade og Hartmann
dettes Bestyrelse og Undervisningen i Ensemble- og Orkesterspil.
Da han følte Alderen trykke sig, nedlagde han Kapelmesterværdigheden
1883, hvorimod han fortsatte sin Virksomhed i Konservatoriet
til April 1891.
Af Kompositioner fra P.s Haand kan foruden de alt omtalte
nævnes en Koncertouverture, komponeret under Udenlandsrejsen
og opført i Musikforeningen 1841, Syngespillet «Lodsen», opført
1853, nogle Sange med Klaver, hvoraf «O, lad dem flagre» er
almindelig kjendt, samt enkelte Kantater og anden Lejlighedsmusik.
Den i sit private og offentlige Liv lige elskværdige Mand var
afholdt af alle, hvem han kom i Berørelse med; ogsaa offentlig
Anerkjendelse blev ham til Del I 1866 udnævntes han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
