Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Simon, 1603-80, Læge, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter at han i dette Foraar med sædvanlig Pomp havde
demonstreret Dissektionen af et kvindeligt og et mandligt Lig,
forlyder der intet om nogen saadan Virksomhed fra hans Side i de
følgende Vinterhalvaar. At han ikke har været meget ivrig med
Fortsættelsen af sin anatomiske Undervisning, er sikkert nok, og
for saa vidt er Worms nedsættende Ytringer om ham som Docent
ikke ubegrundede. Overhovedet synes Anatomien som Videnskabsfag
ikke at have interesseret ham i nogen dybere Grad, medens
derimod Botanikken var det Yndlingsfag, som han altid helst viede
sig baade litterært og til Undervisning af de unge, hvad ogsaa
Udtalelser af ham selv vidne om. Men i øvrigt var han i disse
Aar stærkt optagen af anden Virksomhed; han fungerede saaledes
som Stadsfysikus – i hvilken Stilling Worm beskylder ham for at
have gjort sig skyldig i Pengeafpresning af Apothekerne –, og
desuden vare, hvad Lektionskatalogerne fremhæve, hans Tid og
Arbejdskraft optagne af Udarbejdelsen af hans store, rigt illustrerede
Pragtværk «Flora Danica» og af en tysk Oversættelse af Bartholins
anatomiske Haandbog, der skulde benyttes af de ulærde studerende.
Denne, hvis egentlige Udarbejdelse for øvrigt besørgedes af hans
Discipel Kirstein, blev fuldført 1648 og vidner om, at han ikke var
nogen, egentlig anatomisk Videnskabsmand. Skjønt en Udgave af
Bartholins Anatomi den Gang for længst forelaa, i hvilken Harveys
banebrydende Lære om Blodcirkulationen fremstilles, udelader han
dog ganske dette Afsnit af sin Oversættelse og viser sig i det hele
fuldstændig uberørt af hele den store videnskabelige Bevægelse paa
Anatomiens og Fysiologiens Omraade, som henved Aarhundredets
Midte satte alle Læge- og Naturvidenskabens Mænd i den stærkeste
Bevægelse. Ved denne ringe videnskabelige Interesse faldt det ham
maaske heller ikke særlig tungt i 1648 at afgive sin akademiske
Lærestol til den unge, aktive Medbejler Thomas Bartholin. Han
kunde nu ganske frit leve for sine kjære botaniske Sysler, han
kunde forsones med sine akademiske Kolleger, og pekuniær
Erstatning for Tabet af Embedet fik han ved et Kanonikat i Aarhus.
1650 blev han end videre udnævnt til Hofmedikus, 1656 til kongl.
Livmedikus. 1666 fik han, som yderligere Forøgelse af sin Lønning
et Prælatur i Aarhus med Løfte om, at det ogsaa skulde tilfalde
hans Arvinger.
Den sidste Del af sit Liv henlevede saaledes P. i et vist Otium.
Han fremkom med smaa litterære Meddelelser, til Dels trykte i
Bartholins «Acta medica», udgav end videre 1667 sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
