- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
568

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Holger, 1644-1714, religiøs Sværmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Bogholder ved Vestindisk-guineisk Kompagni, Senere blev
han selvstændig Kjøbmand, der handlede paa Guinea og Vestindien
og samlede sig Velstand, i det ogsaa han tog Del i den hæslige
Slavehandel. Han boede i sin Faders Gaard i Læderstræde og
var gift med Elisabeth v. Geldern (d. 1727). Men betagen af
religiøse Griller forlod han pludselig Hustru og 6 Børn, drog først til
Frankrig, hvor han opholdt sig 1694, og kom der fra til
Amsterdam, hvor han fra 1697 begyndte at udgive en Masse Flyveskrifter
(paa Hollandsk eller Tysk), der havde til Formaal at vække Israels
Folk af dets aandelige Søvn og bringe en Forening til Veje mellem
det og Kristenheden. Til saadan Opgave følte han sig særlig
kaldet, i det hans Oldefader, en Borgmester i Rostock, efter hans
Paastand skulde have været en døbt Jøde af Davids kongelige Æt,
Han vilde ogsaa stifte et Rige i Palæstina, hvorom han tilskrev
flere Herskere i Evropa. Han forsikrede, at Jerusalems Tempel
vilde blive gjenopbygget 1720 og Jesus Christus strax derpaa stige
ned der som Ypperstepræst. Kongen af Frankrig kunde frasige
sig Tronen og Dauphin træde i Forbindelse med Kong Vilhelm af
England, for at de under hans Ledelse kunde begynde at tvinge
dem, der ikke vilde omvende sig. Paa Grund af disse vilde og
fanatiske Sværmerier blev han 1701 indespærret i Tugthuset i
Amsterdam. Hans Svoger og en af hans Brødre søgte det følgende
Aar med gunstigt Udfald at faa ham løsladt under Paaberaabelse
af hans Sindssygdom og mod Løfte om, at han ikke mere skulde
komme til Holland. Rimeligvis førtes han til Tyskland, og fra
1704 begynder han atter i Udlandet at udgive Skrifter om
Oprettelsen af det 5. Monarki og med vanvittige Skriftfortolkninger. 1706
er han hjemme igjen i Kjøbenhavn. Da Jøderne samledes i hans
Hus og opmuntrede ham til fortsat Virksomhed til Gunst for dem,,
udgik der Kongebreve til Politimesteren og Biskoppen for at forhindre
dette Samkvem og faa P. til at forholde sig rolig. Han holdt sig
dog ikke Paalægget efterrettelig og fortsatte ogsaa efter den Tid
sine Skriverier paa vanlig Vis. Fornyede Tilhold i endnu strængere
Form bragte dog Familien til at tage fornødne Forholdsregler for
at gjøre ham uskadelig. Han døde i Kjøbenhavn i Begyndelsen
af Avg. 1714. Samtlige P.s Skrifter og de Modskrifter, disse have
givet Anledning til, findes anførte i Chr. Bruuns Bibl. Dan. I, 246 ff.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. VI, 96 ff.
Kirkehist. Saml. 4. R. I, 168 ff.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform., 2, Udg,, I, 558 f.

A. Jantzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free