- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
551

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parsberg, Manderup, 1546(?)-1625, til Hagesholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Titulaturstridigheder. 1602 stod M. P. i Spidsen for en Sendelse,
som i Bremen førte vidtløftige, men frugtesløse Underhandlinger
om de gamle Stridsspørgsmaal med Englænderne. 1603 deltog han
i et Grænsemøde ved Flakkebæk, og s. A. fulgte han Kongen til
Hyldingen i Hamborg. 1605 var han i en Sendelse til Kursachsen.
S. A. henvendte den svenske Konge sig til Peder Munk og ham
for at faa et nyt Møde bragt i Stand, men forgjæves (s. X, 542).
Under Christian IV’s Besøg i England 1606 var han en af de 6
Raader, som havde Fuldmagt til i paakommende Tilfælde at træffe
extraordinære Foranstaltninger, og ligesom han 1608 spillede en
fremtrædende Rolle paa det Stændermøde, der valgte Prins
Christian til Tronfølger, saaledes indtog han 1610 ved Prinsens Hylding
i Kjøbenhavn en til hans Alder og Værdighed svarende fremskudt
Plads. 1612-13 var han blandt de danske Fredsunderhandlere i
Knærød, 1615 forhandlede han med en hertil ankommen svensk
Statsafsending og 1616 ligesaa i Kolding med Gesandter fra Lybek.

Aarene havde nu imidlertid gjort deres Ret gjældende, og han
forskaanedes efterhaanden for de anstrængende diplomatiske
Sen-delser uden for Landets Grænser, hvorimod der endnu var
Anvendelse for ham i Landet selv, saaledes 1614, da han var med at
dømme i Sagen mellem Oluf Kock og Hans Resen, og 1616, da
han var blandt Biskop Hans Knudsen Veiles Dommere. Men
1620 omtales det udtrykkelig, at han er «med Livssvaghed beladen»,
og 1622 opgav han Stillingen som Lensmand (i Aalborg), ligesom
han samtidig udtraadte af Rigsraadet. Han levede dog endnu til
ii. Juli 1625.

M. P. vilde næppe være bleven brugt saa meget, hvis han
ikke havde siddet inde med en Del Dygtighed; nogen fremragende
Begavelse var han dog sikkert ikke. Personligt Mod har han
aabenbart ikke manglet. Endnu da han var o. 60 Aar gammel,
var han ligesom i sine unge Dage rede til at lade Kaarden afgjøre
hans Tvistemaal, og 1606 skal han i et Rigsraadsmøde djærvt have
taget til Gjenmæle mod Kongen. Han var en rig Mand, hvis
Jordegods i hans Dødsaar ansloges til over 3000 Tdr. Hartkorn.
Af en Fortegnelse over, hvad han 1584 under et Ophold i Ribe
fik leveret af Drikkevarer fra sin Vært, har man sluttet, at han
selv var tarvelig og holdt sine Folk tarvelig; noget nærmere herom
vides dog ikke, men hans første Hustru roses i Ligtalen over hende
netop ogsaa for Tarvelighed. I sin Ungdom skrev han sig til
Sandbygaard (ved Ringsted), men efter at han o. 1579 havde kjøbt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free