- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
509

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxholm, Valdemar Tully, 1805-76, Overhofmarskal, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betraadte den militære Løbebane, i det han 1821 blev Sekondlieutenant
à la suite i Fodgarden, men sattes 1841 à la suite som
Major, da han imidlertid var kommen til at beklæde en civil
Stilling. Hans Fader var Besidder af store Plantager paa St. Croix
i Vestindien, og i Tidsrummet fra 1822—30 deltog han med et Par
Afbrydelser i Bestyrelsen af disse. O., som 1824 blev
Kammerjunker, ansattes 1827 som Adjudant hos Generalgouvernøren i
Vestindien, Kammerherre v. Scholten, med hvem han 1834, s. A. som
han blev Regeringsraad, vendte tilbage til Kjøbenhavn. S. A.
udnævntes han til Gouvernør hos Prinserne Christian af Glücksborg
og Frederik af Hessen og ledsagede disse 1839 til Universitetet i
Bonn, hvor de et Par Aar hørte Forelæsninger. Udnævnt til
Kammerherre 1840 blev O. efter Hjemkomsten 1841 Kommitteret i
General-Toldkammeret og beklædte derpaa fra 1842—47 Stillingen
som Hofchef hos Kronprinsen, den senere Kong Frederik VII.

Efter Tronskiftet 1848 kom O. til at spille en politisk Rolle.
Under de forskjellige Minister kombinationer, som Frederik VII tog
under Overvejelse, raadførte han sig ogsaa med O., og det var
denne, der gav Kongen det Raad, at han i Martsministeriet skulde
optage nogle af Lederne af den national-liberale Bevægelse. Han
anvendtes i Slutningen af Marts s. A. til en diplomatisk Sendelse
til St. Petersborg, hvor han over for den preussiske Militærinvasion
i Hertugdømmerne skulde opfordre Zaren til at udtale sig til Fordel
for Ikke-Interventionsprincippet. I Juni Maaned 1848 begav O. sig
atter i en officiel Mission til Zaren, hvis Vrede i Anledning af
Fægtningerne i Sundeved han skulde formilde, hvad der ogsaa
lykkedes ham. O., der i Stockholm havde været med til
Afslutningen af en Militærkonvention om et svensk-norsk Hjælpekorps,
var ogsaa Deltager i de Underhandlinger, der i Avg. 1848 førte til
Afslutningen af Vaabenstilstanden i Malmø, og han var ligeledes
medvirksom ved de frugtesløse Forhandlinger om en Fred, der fandt
Sted i London i den første Halvdel af 1849. O., der 1848 var
bleven karakt. Generalmajor, havde som kongevalgt Medlem Sæde
i den grundlovgivende Rigsforsamling, og fra 1849—53 var han
Medlem af Landstinget. Han beklædte derpaa fra 1854—57 Posten
som det danske Monarkis diplomatiske Repræsentant i London;
men trættet af den udslidende dansk-tyske Strid trak han sig
tilbage til Privatlivet. O. levede nu nogle Aar paa sin Gaard
Taarnborg ved Korsør, hvilken han havde kjøbt 1845. Han var bleven
Kommandør af Danebrog 1844, Storkors 1848.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free