Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxe, Peder, 1520-75, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronningen for Kongen. Hvilke Intriger der ligge bagved denne
Begivenhed, kjende vi ikke. Selv i de fortroligste Breve fra
Kongehuset til dets Slægtninge omtales ikke P. O. s Sag uden i ret
almindelige Udtryk; Skandskriftet er det hidtil ikke lykkedes at finde. Men
ét er sikkert, at Dronning Dorothea nærede et dybt Had til P. O.,
og at den tilsyneladende Forsoning, som indtraadte efter hans senere
Tilbagekomst, ikke var oprigtig ment fra hendes Side. I sine
fortrolige Breve til sin Datter Anna giver hun lige til det sidste sine
bitre Følelser imod ham Luft. Det tør vel da siges, at ihvorvel
Hovedaarsagen til P. O.s Fald maa søges i den Anklage, som var
rejst imod ham, og som han ikke gjorde noget Forsøg paa at
afværge ved et gjennemført Forsvar, saa have tillige personlige, nu
ukjendte Forhold givet Retsforfølgningen imod ham det skarpe,
uforsonlige Præg, som maaske har nødvendiggjort hans Flugt. Han
overdrog sine Brødre og Svogre at forsvare hans Sag for Retten,
men deres Forsvar blev tilbagevist, og efter en lang Procedure,
som paa Kongens Vegne førtes af Herluf Trolle, blev der (1559)
gjort Indførsel i alt P. O.s Gods til et Beløb af 60000 Joachimsdaler,
den Sum, hvortil Kronens Tab beregnedes. Gisselfeld tilskjødede
Frederik II (1561) Borggrev Fr. v. Dohna saa længe, indtil P. O.
indløste det af ham for den ovennævnte Sum.
Imidlertid tog P. O. foreløbig Ophold i Nordtyskland, hvor
han siden sin diplomatiske Sendelse 1554 var godt kjendt. Her
traf han Æventyreren W. v. Grumbach, Kurfyrst August af Sachsens
(Frederik II’s Svogers) Dødsfjende, og kastede sig med den
landflygtiges Harme over formentlig lidt Uret ind i de politiske Intriger,
som den store Strid i Tyskland mellem de 2 sachsiske Fyrstehuse
havde affødt. Allerede 1559 drog han til Lothringen og modtoges
her med Glæde af Hertuginde Christine, Christian II’s Datter, hvis
Lensmand og Raadgiver han blev. Han og Grumbach vare Sjælen
i de følgende Aars æventyrlige Politik, hvis Brod var rettet imod
Sachsen og Danmark, og i hvilken ogsaa Sverige indblandedes.
Stærkt Hold var der fra først af ikke i de mange politiske
Kombinationer; Huset Lothringen og den afsatte Kurfyrsteslægt manglede
den solide Basis for disse: Penge og Soldater. Ikke desto mindre
vakte de stor Uro i Danmark, og da Syvaarskrigen brød ud, fandt
de politiske Intriger en fastere Grund. Efterhaanden som
Vanskelighederne ved Krigens Førelse voxede for den danske Regering,
forøgedes det lothringske Huses Haab om ved et dristigt coup de
main og ved Forbindelser med den misfornøjede danske Adel at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
