Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Otto, -1334-, Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fangenskab hos Grev Gerhard; dog blev han løsladt igjen efter
Forliget 10. Jan. 1332. Et halvt Aar efter døde Christoffer, og O.
var nu nærmest til Kronen, da hans ældre Broder, Erik, var død
før Faderen. Han kaldes ogsaa undertiden med Kongetitel; hyldet
er han dog sikkert ikke blevet, og selv fører han Titelen «de
danskes Junker (domicellus Danorum), Hertug af Estland og
Laa-land». Det sidste Land har han virkelig faaet i Besiddelse, skjønt
det som Pant var overladt til Grev Johan den milde; vi træffe
ham her i 1333, ivrig sysselsat med Planer om Gjenvindelse af hele
Riget. Adskillige danske Stormænd sluttede sig til ham, saaledes
Drosten Laurids Jonsen og Bo Falk, og fra Udlandet sikrede han
sig Hjælp af sin Svoger Markgrev Ludvig af Brandenborg, rigtignok
ved at love ham Estland til Eje og endda Tronfølgen i Danmark,
om han selv og hans Broder Valdemar skulde dø uden Arvinger.
Ludvig sendte sin vigtigste Raadgiver, Grev Johan af Henneberg,
op til Danmark, og denne forsøgte ved Underhandlinger at faa et
Forlig bragt i Stand med Grev Gerhard. Dette mislykkedes dog,
og O. prøvede nu Krigslykken. Med laalandske og tyske Krigsfolk
satte han over til Jylland, hvor han fik betydeligt Tilløb; men
hans Hær kunde ikke modstaa Grevens veløvede Tropper. Paa
Taphede (6. Okt. 1334) blev O. efter en haardnakket Modstand
overvundet og taget til Fange; han førtes til Segeberg i Holsten,
siden til Rensborg. Hans tyske Frænder søgte forgjæves ved
Forhandlinger at formaa Grev Gerhard til at løsgive den vigtige
Fange.
Først i 1340 ændredes Stillingen. Grev Gerhard faldt i Randers
for Niels Ebbesens Haand, og hans Sønner maatte søge Forlig
med O.s Broder Valdemar, der nu krævede Danmarks Krone for
sig selv. Under disse Forhold var O. kun en besværlig Slægtning,
og Valdemar forlangte vel, at de holstenske Grever skulde løsgive
ham, men ogsaa at de forinden skulde lade ham fraskrive sig al
Ret til Danmark. O. maa være gaaet ind herpaa; det hedder sig,
at hans Forstand havde taget Skade under hans lange Fangenskab,
og han gjensaa aldrig mere sit Fædreland. I de følgende Aar
opholdt han sig i Tyskland hos en Frænde, Johan af Werle, og
han træder først atter frem, da hans kongelige Broder besluttede
sig til at sælge Estland til de tyske Riddere. Saa mindedes man,
at O. som ældste Søn havde nærmere Krav end Valdemar paa
dette Land, der regnedes for at være en Særarv i den danske
Kongeslægt, og det ordnedes nu saaledes, at han traadte ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
