Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
set sig nødt til at kalde O. bort fra Rusland. Han havde lagt sig
grundig ud med Kejserinde Elisabeths Elsker Schuvaloff, og hvor
lidt end denne og andre, der vilde ham til Livs, kunde finde
Beviser imod ham, var Mistanken om hans nære Forhold til
Storfyrstinden ble ven saa stærk, at han maatte bort. I 1761 var han
bleven forflyttet til Warschau. Her blev han dog ikke længere end
til Sommeren 1763, da han vendte tilbage til sin gamle Plads
i Petersborg. Netop den Gang havde Kejserinde Cathrine
tilbudt ham en høj Plads i russisk Tjeneste; men han foretrak at
vedblive at tjene sit Fædreland som Diplomat. Hans andet
Ophold i Rusland varede indtil Nov. 1765 og omfattede altsaa det
Par Aar, i hvilke Forbundet af n. Marts 1765 blev sluttet, dette
Forbund, der blev Grundlaget for Mageskiftetraktaterne 1767 og
1773. Ham selv bragte dog Opholdet kun liden Glæde. Naar
han lejlighedsvis mindede om et fransk Udsagn, at ingen gjør to
Gange Lykke i Rusland, kom det til at passe paa ham selv.
Kejserinden, der nu havde glemt Poniatovski og kastet sig i
Armene paa en n)^ Elsker, Gregorius Orloff, følte sig snart trykket
ved i O. at have en Mand paa nært Hold, der havde været
hendes fortrolige under hendes tidligere Elskovsforhold, og han
skaffede sig bitre Uvenner i de 2 Mænd, der paa denne Tid havde
mest at sige med Hensyn til Ruslands Udenrigspolitik, Russeren
Panin og Holsteneren Saldern. Netop i disse Aar traadte det
stærkt frem, der var O.s Forbandelse, at han let vakte Mistillid
imod sig. Sigtelsen for Falskhed og Underfundighed har lydt fra
meget forskjellige Kanter og fulgt ham igjennem en stor Del af
hans Liv. Der kan i Virkeligheden ikke paavises noget Træk fra
hans Diplomatbane, der sætter en Plet paa hans Karakter, og han
har paa den fuldt ud gjort sin Pligt imod vort Fædreland; men en
saa almindelig Dom lyder ikke, uden at der har været nogen Grund
til den, og det synes umuligt at nægte, at han har haft adskilligt
i sig af en Intrigant; dertil kom hans skarpe og vittige Tunge,
ved hvilken han mindst af alt skaffede sig Venner; han var tillige
mistroisk og, naar det kom over ham, alt andet end elskværdig i
Omgang. Var det slemt for ham, at han fik fremmede Statsmænd
og Diplomater til Uvenner, var det endnu værre, at Mistilliden til
ham, for øvrigt, som det synes, uden tilstrækkelig Grund, smittede
Bernstorff. Denne førte bag hans Ryg Brevvexling med den
daværende danske Legationssekretær i Petersborg, Schumacher, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
