Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frants v. d. O. (d. 1739). Slægten var pommersk; men O. selv var
født i Danmark og holdt af at lægge dansk Nationalfølelse for
Dagen. Christian VI havde ladet ham studere og rejse udenlands
paa sin Bekostning, og Carl Adolph Plessen havde taget sig af
ham, medens han var ung. Man kan ikke se, at han i sine
tidligere Aar har beklædt andre Stillinger end været først Hof junker
og siden Kammerjunker; men J. H. E. Bernstorff maa paa en eller
anden Maade have haft Lejlighed til at mærke, at han var et godt
Hoved, der duede til andet og mere. Nok er det, at han sendte
ham, der ikke før havde været i nogen diplomatisk Stilling, til
Rusland (Nov. 1755), for at han skulde overtage Stillingen som
Statsafsending der, en Diplomatplads, som hørte til de allervanskeligste.
Ganske vist var den ikke ledig i Øjeblikket, den beklædtes
af Kammerherre Moltzahn (XI, 437); men denne var i høj Grad
træt af sin Virksomhed og attraaede bare at blive kaldt hjem,
naar der kom et passende Tidspunkt. Saa længe indtil det skete,
kunde O. under hans Vejledning sætte sig ind i de vanskelige
Forhold, hvormed han vilde faa at gjøre. Øjeblikket for ham til
at virke selvstændig kom, da Moltzahn pludselig døde 31. Dec. 1756.
O. havde udmærkede Egenskaber som Diplomat, en hurtig
og skarp Iagttagelsesevne, i det hele en betydelig Intelligens, dertil
megen politisk Takt og Menneskekundskab. For sin Gjerning følte
han levende Interesse, og han skrev meget godt for sig. Dog
passede han i én Henseende ikke godt til at optræde ved
Kejserinde Elisabeths Hof; han var nemlig en styg Mand, og Kejserinden,
der havde en udpræget Sans for mandlig Skjønhed, havde derfor
ingen Lyst til at have med ham at gjøre. «Jeg har», ytrede han
i den Anledning, «stedse maattet lide under, at Vorherre ikke har
taget Hensyn til Kejserindens Smag, da han skabte mig.» Men
heldigvis var der en anden, og det en meget betydelig, Dame, som
syntes overordentlig godt om ham, nemlig den senere Cathrine II,
der den Gang levede i Rusland som Storfyrstinde, gift med
Tronfølgeren, Storfyrst Carl Peter Ulrik. Hun har aabenbart fundet, at
det var en Fornøjelse at tale med den kloge og vittige O.
Forholdene vare netop den Gang Saadanne, at det kunde
have Værd for en dansk Diplomat at staa i et venskabeligt
Forhold til hende. Forsøget paa ved en fredelig Øverenskomst med
Carl Peter Ulrik som holstensk Hertug at faa den gamle Strid
imellem Danmark og Gottorp udjævnet var i 1751 slaaet ganske
fejl, og det var vel kjendt, at netop Storfyrstinden den Gang havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
