Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oluf, 1370-87, Konge - Oluf (Haraldsen), -1143(?), Modkonge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke tro det. Paa denne Baggrund kan man fatte den Tiltro, som
den falske Oluf fandt. I Aaret 1402 mente nogle Kjøbmænd i en
fattig og sygelig Mand, som de traf i Ordenslandet Preussen, at
gjenkjende Kong O., og det hed sig da, at hans Moder havde
villet forgive ham, men at en anden var faldet som Offer for Giften
i hans Sted. Stakkelen blev snart overbevist om, at han var den
sande Arving til Nordens Kongeriger, og mange troede paa ham,
baade i Tyskland og i Norden. Margrethe tog Sagen med sin
sædvanlige Besindighed; hun sendte en Sendefærd til den
preussiske Højmester og satte i Spidsen for den Folmer Jacobsen Lunge
(X, 470), i hvis Arme den unge Konge havde udaandet; de da
tilstedeværende havde desuden medgivet en Udtalelse om, hvorledes
det hele var gaaet til. Højmesteren gjorde heller ingen
Vanskeligheder; han sendte Bedrageren til Danmark, hvor han blev offentlig
brændt 28. Sept. 1402.
Erslev, Dronn. Margrete og Kalmarunionen.
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 730 ff.
Behrmann, Beretn. om Kong Oluf Hagensøns Død og den falske Oluf (1846).
Kr. Erslev.
Oluf (Haraldsen), –1143(?), Modkonge, var Søn af Harald
Kesja (VII, 74) og Ragnhild. Da Erik Emune overrumplede Harald
i Vejleegnen og dræbte ham (1135), lod han ogsaa hans mange
derværende Sønner gribe for snart efter at lade dem alle ynkelig
omkomme; kun O., som den Gang maa have været ganske ung,
slap ud af Huset, forklædt som Kvinde, og flygtede til Norge.
1137 laa O. med en Flaade i Gøtaelven og har vel da været rede
til at optræde med Krav paa den danske Krone; Sigurd Slembe,
som stod sig vel med den danske Styrelse, og som netop kom
sejlende fra et Tog i Østersøen, tog imidlertid 3 af hans Skibe fra
ham og jog ham op i Landet. Senere vendte O. tilbage til
Danmark og krævede, at Erik Lam skulde give ham hans
Fædrenegods, men blev afvist som Søn af en Landsforræder. O. maatte
bide sin Harme i sig, men dannede hemmelig en Sammensværgelse
og søgte en Nat at overfalde Erik paa Gaarden Arne ved Lund.
Vagten afværgede dog Snigmordet, og O. maatte skyndsomst flygte
til Sverige. Her fra begyndte han en Fejde (vistnok 1140-43),
en af de blodigste i Danmarks Historie; Sagnet gik, at der en
Gang paa én Dag havde været 3 Kampe og i ét Aar 13 Slag. Strax
da Erik Lam havde forladt Skaane, gjorde O. Indfald. Forgjæves
søgte Ærkebiskop Eskil at standse ham: han blev slaaet, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
