- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
405

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik, Axel, f. 1864, Folkemindeforsker - Olrik, Christian Magnus, 1728-93, Hospitalsforstander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiania under Bugge og Moltke Moe. I sin Doktorafhandling,
«Forsøg paa en Tvedeling af Kilderne til Saxes Oldhistorie» (1892),
fremsatte han Adskillelsen af Saxes danske og norsk-islandske
Kilder, som han nærmere udførte i «Saxes Oldhistorie, norrøne Sagaer
og danske Sagn» (1894) og forsvarede imod Historikeren J.
Steenstrup i «Arkiv f. nord. Filol.» 1897. Foruden Studierne over Saxes
Kilder ere Fortsættelsen af Sv. Grundtvigs Udgave af «Danmarks
gamle Folkeviser» (5. Binds sidste Del, 1890) og «Danske
Ridderviser» i. Bd. (1895-98) hidtil hans vigtigste Arbejder. I
forskjellige Afhandlinger har han behandlet Æmner fra Heltedigtning,
Folkeviser, Sagn og Æventyr. Hans Forfatter ejendommelighed turde
være en Evne til at gribe det væsentlige i en Opgave. Han
søger bestandig i ethvert realt Stof Oprindelse og Sammenhæng og
arbejder paa at klargjøre og uddybe det fundne. Efter et Par
Aars private Forelæsninger blev O. 1897 ansat ved Universitetet
som midlertidig Docent i nordiske Folkeminder. – Han ægtede
15. Maj 1893 Margrete Sofie Eleonore Hasselquist, Datter af afdøde
Kateket i Stege P. H.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1892.

H. F. Feilberg.


Olrik, Christian Magnus, 1728-93, Hospitalsforstander,
er født 16. Juli 1728 i Vester Bagholm i Bergens Stift, hvor hans
Fader, Bendt O., var Kjøbmand; Moderen hed Anne Marie f.
Magnus. Han deponerede fra Bergens Skole 1746, tog theologisk
Examen 1750 og lagde sig efter Jura. 1758-64 opholdt han sig i
Sorø som Hovmester for unge adelige, men blev i sidstnævnte Aar
Hospitals- og Fattigforstander i Helsingør. 1773 blev han
Viceraadmand, 1776 virkelig Raadmand og 1783 Viceborgmester. Senere
fik han Titel af Justitsraad. O. delte sin Tids Interesse for
landøkonomiske Spørgsmaal; han har bl. a. udgivet et Par paa
Undersøgelser af Toldbøgerne grundede Skrifter om Bergens og Aalborgs
Handel, hvilket sidste blev tilkjendt Landhusholdningsselskabets
mindre Guldmedaille. O. havde en stor Familie (15 Børn), og for
bedre at skaffe Udkommet anlagde han et Ølbryggeri i Helsingør,
men maatte efter nogle Aars Forløb standse det med Tab. I 1791
viste det sig, at han havde Kassemangel, og han blev suspenderet
fra sine Embeder. Samtidig rettedes i Maanedsskriftet «Iris» stærke
Angreb paa Styrelsen af Hospitalet og særlig paa Forstanderen.
O. selv og flere andre toge til Gjenmæle derimod, men under denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free