Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Eggert, 1726-68, Forfatter - Ólafsson, Guðmundur, 1652-95, Oldforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivne «Kvæðabók» giver en Oversigt - være en Opdrager for
sit Folk. Mest bekjendt er hans «Bunaðarbálkur», der under Titel
af «Det islandske Landlevned» er oversat af hans Brodersøn Finn
Magnusson i «Skandinavisk Musæum» I, 1803 (dog med forandret
Versemaal og i en noget pompøs Stil). Han giver her en Skildring
af et islandsk Hjem, som det bør være, med sin Svoger B. Halldórssons
Husholdning som Forbillede, og mange Steder faar hans
Kjærlighed til Naturen et smukt Udtryk. E. O.s Digtning –
hovedsagelig Læredigte – er mærkværdig som den første paa Island,
der bærer kjendelige Spor af sin Forfatters alsidige Dannelse og
Kjendskab til fremmede Forbilleder. Han tiltaler ved sin nationale
Følelse, Natursans og sædelige Alvor, men trykkes af et overvældende
lærd Apparat, stor Bredde og bliver ofte stiv, tør og mindre
smagfuld. Med Forkjærlighed anvender han kunstige Omskrivninger
og forældede Udtryk, der dog ofte stikke besynderlig af mod
Fremmedord og nye Laan.
E. Ó. var en frugtbar og mangesidig Forfatter, og Fortegnelsen
over de af ham udarbejdede eller paabegyndte Skrifter, til Dels af
historisk-antikvarisk Art, udgjør en lang Liste, men for største
Delen gik de tabt ved det ulykkelige Forlis. I Uddrag er bevaret
en (utrykt) islandsk Retskrivningslære, hvor han som Rettesnor
anbefaler de ældste og bedste Skindbøger. En islandsk Vejledning
til Havedyrkning («Lachanologia eda Maturtabók»), ligeledes i
Uddrag, udgaves 1774.
Æte Eggerts Ólafssonar (Hrappsey 1784).
Minerva 1803, II, 303 ff.
Bjarni Jónsson, Um E. Ó. (Reyk. 1892).
Saga Jons Espolíns (1895), Fortalen.
Molbech, Videnskab. Selsk. Hist.
J. C. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit (1897).
Kr. Kaalund.
Ólafsson, Guðmundur, 1652-95, Oldforsker, er født paa
Island; hans Fader, Ólafur Hálfdanarsson, skal have været Præst
paa Undirfell i Húnavatns Syssel. Han kæmpede i sin Opvæxt
med trange Kaar, men dimitteredes dog 1678 fra Skalholt Skole
til Kjøbenhavns Universitet. Her gjorde 1680 tilfældigvis en svensk
Afsending hans Bekjendtskab, og han modtog dennes Tilbud om
litterær Virksomhed i Sverige. Som Følge heraf ansattes han 1681
som Translator ved Antikvitetskollegiet, ved hvilket han virkede
til sin Død, 20. Dec. 1695. – Han medførte eller hidskaffede
adskillige islandske Sagaafskrifter, som senere indlemmedes i det
kongl. Bibliothek i Stockholm, og sammesteds opbevares en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
