Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyholm, Johannes Christopher, 1803-67, Landmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdyrkede store Hedestrækninger og opførte 2 Afbyggergaarde samt
forøgede Kvægbesætningen i 15 Aar til mere end 3dobbelt
Størrelse. Han arbejdede ogsaa for Kvæg- og Hesteavlens Forbedring
ved engelske Racer, foretog store Plantninger og gav ved hele sin
Drift gavnlige Forbilleder for Omegnens Bønder, hvorfor man ogsaa
maa tilskrive ham en væsentlig Del af Æren for Landbrugets
Opkomst i Vendsyssel. Sit Fæstegods (over 200 Tdr. Hartk.) solgte
han siden 1843 for meget billige Priser til Bønderne. Han var
1842-60 Medlem af Amtsraadet, 1845 Medstifter af Hjørring Amts
landøkonomiske Forening og 1851-60 Formand, 1850 Medstifter af
den nørrejyske Kreditforening og 1858-62 Formand for dens
Repræsentantskab, 1852 en af Hovedmændene for Dampskibsfarten
mellem Frederikshavn og Kjøbenhavn. Ogsaa fik han 1849 Sæde
i den store Landbokommission og 1851 i Stutterikommissionen
samt førte 1856 Forsædet paa Landmandsforsamlingen i Aalborg.
Det var dog ikke alene af Landbrugets Udvikling, at N. har
Fortjenester; ogsaa i det offentlige Liv tog han i en Snes Aar
virksom Del. I den nørrejyske Stænderforsamling havde han Sæde
1838-48 og blev meget brugt i Udvalg, ikke alene om
Landbo- og Finansforhold, men ogsaa om de store politiske Spørgsmaal
(Skattebevillingsret, Trykkefrihed, den slesvigske Sag og almindelig
Værnepligt). Han stod afgjort paa den frisindede Side, talte ivrig
for den nye Landkommunallov, for Fæstegodsets Salg til Bønderne,
for Forbedringer i Husmændenes Kaar, for det privilegerede
Hartkorns Afløsning samt imod Len og Stamhuse, og han gjaldt, skjønt
selv Godsejer, for en af Bøndernes bedste Talsmænd. Han fik
derfor ogsaa 1846 en Æresgave fra Vendsyssels Bønder. 1848
valgtes han til den grundlovgivende Rigsforsamling, var Medlem
baade af Adresse- og Finansudvalget, men hørte her til Højre og
talte for Klassevalg og et enkelt Ting. Derefter var han 1850-59
med et Par Afbrydelser Landstingsmand. Ogsaa som saadan var
han i de 3 første Samlinger Medlem af Finansudvalget og Ordfører
for flere Landbolove. Han talte for udvidet Valgret til Amts- og
Sogneraad, for Tiendens Fastsættelse og for Selvejendoms Fremme,
men vilde ingen tvungen Fæsteafløsning og stemte imod de nye
Love om Jagtretten og om Møllenæringen som formentlige Indgreb
i Ejendomsretten. I de politiske Spørgsmaal skilte han sig fra sine
tidligere Meningsfæller, vilde hverken 1852 eller 1854 være med at
udtale Mistillid til Ministeriet; i Foraaret 1853 var han Formand
for den forenede Rigsdag, der endelig vedtog Arvefølgeloven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
