- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
345

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus, 1759-1829, Litterærhistoriker, Bibliothekar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Litteratur her i Landet, ikke at tale om, hvad han har beriget
fremmede Tidsskrifter med. En Art Tidsskrift, N. selv var Leder
af, var hans «Magasin for Rejseiagttagelser» I-IV (1820-25), der
indeholder gammelt og nyt og deriblandt et og andet, som endnu
har Betydning, saasom «Kong Christian IV’s egenhændige
Optegnelser i hans Skriv- og Rejsekalendere» (ogsaa udkommet som
særligt Skrift).

En ret fremragende Plads blandt N.s Skrifter indtager hans
«Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i
ældre og nyere Tid» I-IV (1802-6). 3. Del af dette Værk
bestaar af 2 Bind, hvoraf den første vedrører Universitetets og den
anden Latinskolernes Historie. Begge maa endnu raadspørges af
enhver, som sysler med disse Æmner. 4. Del, der indledes med
«Antikvarisk Fodrejse i Fyn 1805», handler om danske Oldsager
og danner paa en Maade Indledningen til en væsentlig Side af N.s
Virksomhed, nemlig hans Bestræbelser for at redde og bevare
fædrelandske Oldsager og Mindesmærker, hvorved han har indlagt
sig stor Fortjeneste. Efter at han allerede paa egen Haand med
Universitetskonsistoriets Bifald og under Bibliothekskommissionens
Opsyn havde gjort Begyndelsen til Anlæggelse af et Kabinet for
Fædrelandets Oldsager i Universitetsbibliothekets Lokale paa
Trinitatis Kirkes Loft, udstedte han 12. Marts 1807 en offentlig
Opfordring til Ejere af nordiske Oldsager om at indsende, hvad de
havde, til denne Samling. Den vandt saa god Anklang, at der
strax indkom værdifulde Bidrag, og paa Fr. Münters Forslag
nedsattes en kongl. Kommission for Oldsagers Bevaring, hvis Sekretær
N. blev. Uagtet de for Fædrelandet ulykkelige Forhold, som snart
efter indtraadte, virkede N. dog med stor Energi i denne Stilling
indtil 1816 og fik gjort en god Begyndelse. Selv ansaa den
beskedne Mand det dog for sin største Fortjeneste af
Nationalmusæet, at han fik C. J. Thomsen udnævnt til sin Efterfølger i
Sekretariatet; thi «Mage til ham til en saadan Post findes ikke i
7 Kongeriger». N.s Stilling i Oldsagskommissionen gav Anledning
til, at han gjorde flere antikvariske, af ham selv beskrevne Rejser
i Fædrelandet og i Sverige og Norge og til sidst ogsaa i Tyskland.
I Sverige var han 1810 og 1812, i sidstnævnte Aar med Rask som
Ledsager. Men da han samtidig havde det politiske Hverv at
sondere Stemningen i Sverige for Frederik VI’s Kandidatur til den
svenske Trone, var han nær kommen i Forlegenhed, og kun hans
Anseelse som Videnskabsmand synes at have friet ham for at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free