Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Rasmus, 1809-84, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Adam Oehlenschläger» og 1880 «Om Arbejdets Betydning for det
aandelige Liv». 1880-81 var han Universitetets Rektor og skrev
i den Anledning i Universitetsprogrammet «Om det oprindelige
Forhold mellem Religion og Videnskab». 1869 stiftede han i
Forbindelse med B. Bjørnson og R. Schmidt Tidsskriftet «For Idé og
Virkelighed» (ophørte 1873), hvori han har skrevet en hel Del
Afhandlinger.
1879 var han bleven Kommandør af Danebrog, og ved sin
Fratrædelse 1883 blev han Konferensraad. 1868 udnævntes han til
Æresdoktor ved Lunds Universitet, og 1876 blev han Medlem af
Videnskabernes Selskab. Han døde 30. Sept. 1884.
N. var en i mange Henseender rigt udrustet Personlighed,
Han var i Besiddelse af en sprudlende Fantasi, en betydelig
Skarpsindighed, rig Følelse, varm Interesse for alle Livets Hovedproblemer
og en ualmindelig Fremstillingsevne baade i Skrift og Tale. Med
spillende Vid og kaad Humor formaaede han at krydre selv det
tørreste og abstrakteste Æmne, saa at han fængslede endog de
Tilhørere og Læsere, der kun rent overfladisk anede, hvorom det
hele drejede sig. Og han fandt i den Hegelske «Dialektik» en
Klinge, der var som skabt til hans Arm, men som tillige netop af
denne Grund blev ham en skæbnesvanger Hjælper, i det dens
tilsyneladende saa glimrende Resultater gjorde ham blind for de
væsentlige Mangler, der vedblivende hæftede ved hans Forskning
og efterhaanden traadte saa tydelig frem paa Overfladen, at de
bleve synlige for omtrent alle andre end Forfatteren selv. Saa
naturligt faldt det Hegelske Vaaben i hans Haand, saa nøje passede
det til netop alle hans mest fremtrædende Ejendommeligheder, at
hverken den rammende Kritik, som allerede Poul Møller havde
givet af den Hegelske Methode, eller det Brud med Lærens
Indhold, som S. Kierkegaard foranledigede hos ham, eller det Bad,
han senere tog sig i Fagvidenskabernes kritiske Bølger, formaaede
at indgyde ham Mistillid til det; han vedblev tillidsfuldt at bruge
det til sin Død. Og dette staar i Forbindelse med en vis Begrænsning
i hans Begavelse. Han var ingenlunde blottet for kritisk
Skarpsindighed; men denne var af en ejendommelig kortsynet,
utaalmodig Art og manglede Evne til den store Overskuen. Med
glimrende Virtuositet kunde den blotte Modsigelser hos Modstandere,
med genial Opfindsomhed kunde den kaste sig over Forsvaret af
et truet Punkt hos Forfatteren selv, men den var da saa optaget
af sit øjeblikkelige Arbejde, at den uden at mærke det kunde give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
