- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
261

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Nicolai Peter, 1795-1860, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordiske Helt og Elsker, saaledes som Oehlenschläger havde set
denne for sit Digterøje.

N.s 2 andre Debutroller, Figaro i Beaumarchais’ «Barberen i
Sevilla» (29. Sept.) og Kapitajn Harcourt i «De 4 Formyndere»
(14. Okt.), viste, dels at han endnu ikke besad Herredømme
hverken over sit Legeme eller sin Stemme, dels at han ikke ejede
nogen individualiserende Forvandlingsevne. Senere paa Sæsonen
tog han Oprejsning for disse halve Nederlag, først som Vandbye i
«Gulddaasen», derpaa og især som Jørgen i «Erik og Abel»; denne
sidste Rolle er kun lille, men N., der først havde følt sig tilsidesat
ved at faa den og ikke Grev Otto, formaaede ved at fylde dens
Ord med tilbagetrængt Kraft og fast Beslutsomhed at give den
Karakter. I de følgende Aar arbejdede N. sig frem fra en lovende
Begynder til en anerkjendt Dygtighed-, allerede i 1824 tilkjendegav
Theaterdirektionen ham sin Tilfredshed ved at skaffe ham Midler
til en Studierejse til udenlandske Theatre. Rejsen gik til Hamborg
og Miinchen, der fra over Karlsruhe til Paris; paa Tilbagevejen
spillede han i Brunsvig (paa Tysk) «Correggio» og Ferdinand i
«Kabale og Kjærlighed »; hans tyske medspillende overrakte ham
ved Afrejsen et (spøgefuldt) Lærebrev som tysk Skuespiller. Aaret
efter (1825) foretog han for egen Regning en Udflugt til Hamborg
for at se Tragikeren Maximilian Korn fra Burg, og 1827 rejste han,
ligeledes for egen Regning, til München og Wien; begge Steder,
det sidste Sted paa selve Burgtheatret, gav han Gjæsteroller:
«Cor-reggio», Axel i «Axel og Valborg», Ferdinand i «Kabale og
Kjærlighed» samt Baron Wiburg i «Det stille Vand har den dybe Grund»,
en Rolle, han ingen Sinde spillede paa Dansk.

Da N. ved sin Hjemkomst erfarede, at Regissørembedet fra
næste Sæson blev ledigt, gjorde han saa indtrængende Paastand
paa denne Stilling, at Direktionen konstituerede ham i Embedet,
men efter kun én Maaneds Funktion trak han sig tilbage fra denne
Gjerning, som han kun havde attraaet for Titelens Skyld. Et Aars
Tid efter, i Jan. 1829, gjenoptog N. sine Bestræbelser for at
erhverve en Theatertitel, i det han ligefrem ansøgte Direktionen om
«med en saadan Virkekreds, som hans foresatte nærmere maatte
bestemme, at faa Prædikat af Instruktør, da det vilde være ham
til Nytte som Deklamationslærer ved Musikkonservatoriet og paa
hans Kunstrejser til Tyskland». Trods Direktionsmedlemmerne
Collins og Rahbeks stærke og vel begrundede Modstand lykkedes
det N. ved Theaterchefen Holsteins Protektion at opnaa denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free