Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Mogens, -1390, Ærkebiskop - Nielsen, Morten Christian, 1835-91, Højskolemand og Filanthrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skaanes Adel, der paatog sig Forsvaret af Kirkens og Kleresiets Ret
og Frihed (10. Nov. 1380). En anden Landefred, rettet mod
«Fredsbrydere, Røvere og Ugjerningsmænd», sluttedes næste Foraar i
M. N.s Navn mellem de danske Lande øst for Øresund og Sverige;
endelig var det sikkert ogsaa af Hensyn til Tilstandene i Ærkestiftet,
at der paa et Provinskoncilium, som M. N. i April 1383 holdt i
Malmø, fastsattes Bandsstraf, ligesom det paa Helsingborgkonciliet
(1345) var sket, for forskjellige Voldsgjerninger. M. N. har i øvrigt
givet Bestemmelser om nogle Helgendage og om Kortjenesten i sin
Stiftskirke og lod (1383) Magnilds, en hellig Kvindes, Ben højtidelig
overføre til Lund fra Fultofte, hvor de siden o. 1215 havde hvilet.
Han omkom ved et Ulykkestilfælde paa Aahus Slot 2. Marts 1390.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. II, 183 ff.
C. Weeke.
Nielsen, Morten Christian, 1835-91, Højskolemand og
Filanthrop, en Søn af Snedker Niels Knudsen og Johanne Mortensdatter,
var født i Skibsted Sogn ved Aalborg 24. Juli 1835. Han
dimitteredes fra Jonstrup Seminarium 1856 med Udmærkelse, blev
s. A. Lærer ved Garnisonsskolen i Altona og i Efteraaret 1858 ved
Hindholm Folkehøjskole efter Opfordring af A. Stephansen. Tillige
tog han væsentlig Del i Bestyrelsen af Holsteinsminde. I Krigen
1864 tjente han som Sekondlieutenant, blev Krigsfange ved Dybbøls
Fald og fremhævet af Overkommandoen for sit Mod. 1887
udnævntes han til Kapitajn. Efter Freden overtog han atter sin
Gjerning paa Hindholm, hvor han blev Forstander efter N. J.
Jensen (VIII, 424), og da Stephansen døde 1870, blev han tillige
Bestyrer af Holsteinsminde, indtil han her afløstes 1879 af L. Budde
(III, 229), medens han vedblev sin Højskolevirksomhed, indtil
uhelbredelig Sygdom tvang ham til at opgive den i Foraaret 1891.
Han døde 15. Dec. s. A.
I sin dobbelte Gjerning udførte N. et stort Arbejde i
Oplysningens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, især paa Hindholm,
og han maa sikkert regnes for den betydeligste Højskolemand
uden for den grundtvigske Retning. Han var et aandeligt
Menneske, med et varmt Hjærte for Fædreland og Medmennesker og
inderlig grebet af Kristendommen. Ved Selvstudium og privat
Vejledning havde han udvidet sine Kundskaber betydelig, ogsaa uden
for de Omraader, der laa hans Kald nærmest. Da han tilmed
besad en udmærket Fremstillingsevne, var hans Undervisning
levende og vækkende, og han havde en fortrinlig og varig Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
