- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
247

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Johan Moses Hollard, 1804-70, Litterat - Nielsen, Johanne Ane Margrethe, f. 1829, Smør- og Osteproducent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

konfuse Smaaskrifter fra 1853 og 1854 kaldte han sig «Hollard, Prins
af Valois», og en Tid lang gjorde han ingen Udflugt fra
Kjøbenhavn uden samvittighedsfuldt at underrette Udenrigsministeriet og
den franske Gesandt derom, i det han tillige paa Æresord afgav
den Forsikring, at han vilde vende tilbage uden Forsøg paa at
bemægtige sig Frankrigs Krone. Fra Enevældens Tid havde han
en lille Pension; men denne var sat til paa litterære Foretagender,
og han led nu som oftest stor Nød. Hans fixe Idé holdt ham
imidlertid oppe, og hans Stolthed fornægtede sig ikke. Tit
vandrede han rundt paa Landet og solgte sine Bøger til Bønderne,
som godt kjendte ham og bespiste ham. I Kjøbenhavns
Hovedgader saa man ham pjaltet, saa det bare Legeme skinnede gjennem
Hullerne, med saaleløse Støvler, ubarberet og uredt. I hans usle
Logi fandt man ham død om Morgenen 18. Febr. 1870; Nattens
haarde Kulde havde nok dræbt ham. – Foruden de allerede nævnte
Skrifter har han forfattet «Wanka», romantisk Skuespil i 5 Akter
(1846), «Ridder Niels Ebbesen, Danmarks Befrier, en
historisk-romantisk Skildring fra Middelalderen», 3 Dele (1847-48), «Erik
Ejegod, en romantisk Skildring» (1848) og «Den kullede Greve»,
Skuespil i 5 Akter, anonymt (1849). Desuden har han udgivet
forskjellige af sine poetiske og politiske Skrifter, Digte osv., alt
sammen forglemte og mere eller mindre mislykkede Arbejder.

Erslew, Forf. Lex.
Dagbladet 1870, Nr. 44.
Dagstelegrafen 1870, Nr. 52 f.

Nic. Bøgh.


Nielsen, Johanne Ane Margrethe, 1829-1903, Smør- og Osteproducent.
Hanne N. er født i Øverød 11. Sept. 1829 af
Forældrene Gaardejer Jacob Didriksen og Ane Christine f. Andersen.
Paa sin 19aarige Fødselsdag ægtede hun en dygtig og intelligent
Landmand, Gaardejer Hans Nielsen i Øverød, der Aaret i Forvejen
efter sin Fader havde overtaget Havarthigaarden. Af Danmarks
praktiske Mælkerifolk ejer H. N. det mest bekjendte Navn. Ved
en enestaaende Energi og fremragende Dygtighed har hun bragt
Havarthigaardens Mælkeri op til det Standpunkt, at Smør og Ost
her fra have faaet et Utal af Førstepræmier og alle Slags
Hædersbevisninger paa Udstillinger i Ind- og Udland. Gjentagne Gange
har hun berejst Evropas fremmeligste Mælkerilande, og med levende
Opmærksomhed har hun fulgt med de videnskabelige og praktiske
Fremskridt i sit Fag. Som et Exempel paa hendes Energi kan
anføres, at da Professor Storch i Marts 1890 havde holdt et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free