- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
235

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Henrik Godske Bartholomæus, f. 1826, Bladredaktør - Nielsen, Herman, 1570-1629, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansktalende Del af Slesvig, «Danevirke», og udgav dette Blad, indtil
det 1864 blev forbudt af de allierede tyske Stormagter ved
Besættelsen af Haderslev. I 1860 valgtes han til Stænderdeputeret for
Haderslev og Christiansfeld og gav som saadan Møde i den
flensborgske Stænderforsamling 1863, hvis Virksomhed dog standsedes
paa det første Trin ved de slesvig-holstenske Stænderdeputeredes
Nedlæggelse af deres Mandat. Efter at have solgt «Danevirke»
til Rud. Hiort-Lorenzen (X, 389) privatiserede han i Kjøbenhavn
og var fra 1. Jan. 1865 til Slutningen af 1882 Prokurist for Firmaet
Drewsen & Sønner. Han var knyttet til dette ansete Firma, i det
han 1857 havde ægtet Ophelia Drewsen (f. 29. Sept. 1829), Datter
af Fabrikant Chr. D. paa Strandmøllen (IV, 339). Siden 1882 har
han særlig beskæftiget sig med Journalistik; han fører en elegant
og til sine Tider skarp Pen, og hans nøje Kjendskab til en nu
svunden Tids Politik og Personligheder giver hans Artikler en stor Værdi.
– N. døde 19. April 1899.

Erslew, Forf. Lex.

C. St. A. Bille.


Nielsen, Herman, 1570-1629, Professor,
var født i April 1570 i Førslev i Ringsted Herred, hvor hans Fader, Niels Hermansen, var Præst. Efter 6 Aars Skolegang paa Herlufsholm gik han over
til Roskilde Skole, fra hvilken han, 19 Aar gammel, afgik til
Universitetet, hvor han tilbragte 6 Aar. Derpaa var han i 3 Aar
Hører ved Sorø Skole. Da han var anset som en dygtig og
paalidelig ung Mand, antog Rigsraad Jørgen Friis til Krastrup (V, 436)
ham til Hovmester for sine 3 Sønner, deriblandt den siden
navnkundige Kansler Chr. F. til Kragerup, for at han skulde ledsage
dem paa deres Studierejse i Udlandet. I 6 Aar færdedes de i
Tyskland og Frankrig. 2 af Brødrene døde paa Rejsen. Efter sin
Hjemkomst blev H. N. Rektor ved Oslo Skole, som han med
Berømmelse forestod i 3 Aar. 1607 tog han Magistergraden i
Kjøbenhavn og ansattes kort efter som Professor Pædagogicus ved
Universitetet, hvis Notarius han var 1609-10. I det sidstnævnte Aar
blev han Professor i Hebraisk og de østerlandske Sprog, i hvilken
Stilling han forblev til sin Død, 27. Sept. 1629. Han blev
bortreven af den pestartede Farsot, som den Gang hærgede
Hovedstaden. Foruden en Del Disputatser har han udgivet «Idea
lingvarum Aramæarum» (1627). – 1609 havde han ægtet Marine, Datter
af den kongl. Herold Peder Frandsen og Søster til Professor Claus
Plum.

Vinding, Acad. Haun. S. 225 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free