- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
220

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Christian Axel, 1831-86, Officer, Departementschef - Nielsen, Christian Henrik, 1809-81, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Kjøbenhavns Fortifikation, udnævntes i 1858 til Premierlieutenant
og overgik i 1860 til Vejtjenesten i Slesvig, hvorfra han afgik ved
Krigsberedskabet i Slutningen af 1863 for at ansættes ved den
aktive Armés Ingeniørkommando. Denne forlod han fra
Febr-April 1864 for at overgaa til Fredericia Fortifikation, og han
deltog i denne Stilling i Fæstningens Forsvar. Efter Krigen gjorde
han Tjeneste ved Ingeniørtropperne, indtil han i 1866 forsattes til
Kjøbenhavns Fortifikation. I Foraaret 1867 beordredes han til
Tjeneste i Krigsministeriet under Direktøren for Kommandoen, og
han blev i 1868, efter at være udnævnt til Kapitajn, Chef for
Ministeriets 4. Kontor samt traadte som Følge deraf uden for Nummer i
Ingeniørkorpset. 12. Maj 1880 udnævntes han til Departementschef
i Krigsministeriet og overtog sammes 2. Departement, og han blev
nogle Maaneder senere Oberstlieutenant uden for Nummer. Han
udnævntes til Kommandør af 2. Grad af Danebrog i 1886 og døde
i Kjøbenhavn 18. Sept. s. A. N. ofrede sig fuldstændig for sin
militære Gjerning, men var i øvrigt en fint dannet Mand med
mange aandelige Interesser og en elskværdig Karakter; han var
Medarbejder af de 2 første Udgaver af «Nordisk
Konversationslexikon».

Han ægtede 7. Maj 1856 Juliane Johanne Holten (f. 26. Juli
1834 d. 10. Jan. 1870), Datter af Provst og Sognepræst til Skuldelev
og Selsø Hans Christian H. (f. 1800 d. 1873) og Ane (Anne) f. Holten
(f. 1801 d. 1852). Efter sin første Hustrus Død giftede N. sig 10. Okt.
1872 med Julie Gunny Marie Busck (f. 12. Juli 1847), Datter af
Sognepræst Gunni B. (III, 263) og dennes 2. Hustru, Juliane Marie
f. Bech (f. 1815 d. 1896).

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Nielsen, Christian Henrik, 1809-81, Handelsmand, født
1. Jan. 1809 i Hjørring, Søn af Kjøbmand, senere Godsejer, Christen
Chr. N. (f. 1780 d. 1836) og Ane Marie Henriksdatter (f. 1785 d. 1830).
Han lærte 1823-28 Handelen i Aalborg og blev 1831 Kjøbmand
i sin Fødeby, 1845 tillige Tobaksfabrikør; 1844 russisk Konsul,
senere tillige for flere andre Stater. Ved en Fallit paa Vestkysten
mistede han 1842 sin Formue, men arbejdede sig efter nogle Aars
Forløb igjen op til Velstand. I en lang Aarrække var han Byens
ledende Mand (1842-44 Formand for Borgerrepræsentationen) og
indlagde sig ved sin rastløse Virksomhed store Fortjenester af dens
saa vel som af hele Vendsyssels Udvikling. Han gjennemførte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free