Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Augusta Wilhelmine, f. 1822, Danserinde - Nielsen, Bentine Henriette Marie, f. 1834, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun et Hjem i Generalkrigskommissær Saabyes Hus, og her tilegnede
hun sig det ladylike Væsen, der gjorde hendes Apparition saa
tiltalende. Efter Lucile Grahns (VI, 161) Bortgang blev hun Ballettens
fornemste Kraft som Solodanserinde, og da hun i 1842 optraadte
som Gjæst i Berlin og paa den store Opera i Paris, gjorde hun
begge Steder Furore. Der var imidlertid ved Theatret kommet et
spændt Forhold mellem hende og hendes udmærkede Lærer, der
fik Ord for at tilsidesætte hende, og skjønt hun fik Lejlighed til i
et Par Balletter – «Rafael» og «Den nye Penelope» – at høste
enthusiastisk Bifald af Publikum, var hun dog ikke tilfreds med
sin Stilling som Solodanserinde, men søgte sin Afsked, hvilken
bevilgedes hende fra Udgangen af Theateraaret 1848-49. Hun
optraadte sidste Gang 21. Febr. 1849. Paa Augustenborg ægtede
hun 16. Sept. 1849 Premierlieutenant Anders Johan Afzelius, der
som Student fra Lunds Universitet gik frivillig med i den første
slesvigske Krig. Han var født 13. Dec. 1817 i Alingsås og døde
14. Jan. 1865 som Toldinspektør i Cimbrishamn. I 1851 blev
Ægteparret skilt. – Hun døde 29. Marts 1902.
Edgar Collin.
Nielsen, Bentine Henriette Marie, f. 1834, Skuespillerinde.
Frk. N., der er født i Kjøbenhavn 27. Jan. 1834 som Datter af
Viktualiehandler Anders N. og Marie Dorothea f. Munck, forberedte
sig til Scenen først under Overskous Vejledning og optraadte første
Gang paa det kongl. Theater 2. Sept. 1852 som Inger i «En Episode»;
men skjønt Debuten var ret heldig, følte hun selv, at hun
endnu havde meget at lære, og uddannede sig i 3 Aar, til Dels
under Høedt, indtil hun atter debuterede 28. Okt. 1855 som Dyveke
i Samsøes Sørgespil. Dommen lød enstemmig paa, at den unge
Pige med et smukt Theaterydre forenede megen Naturlighed,
Følelse og Ynde, men alligevel havde hun i de første Aar store
Vanskeligheder at overvinde, i det man ansaa hende for en
Protegé af Heiberg og Overskou, og under det Christensenske
Regimente omgikkes man endog med Tanken om at afskedige hende,
hvilket kun hindredes ved, at hun netop paa det Tidspunkt kom
til at yde Theatret saa væsentlige Tjenester, at Tanken atter maatte
opgives. Efter i adskillige Aar at have gjort god Fyldest i
Elskerindefaget og med stor Dygtighed spillet Leonora-Roller, exempelvis
i «Maskeraden» og i «Henrik og Pernille» gled hun lidt efter
lidt over i det ældre og Karakterfaget, i hvilket hun har vundet sin
største Betydning. Af hendes temmelig omfattende Repertoire kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
