Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anna Helene Dorothea, 1803-56, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevarede sin Tydelighed selv i den sagteste Hvisken, og Mad.
Rosing, der under sin dramatiske Instruktion havde ikke alene
lært hende at træde frem med naturlig Anstand, men ogsaa
overført til den unge Pige, i hvis Sjæl hun havde fundet en beslægtet,
næsten datterlig Sangbund, den ophøjede Stilrenhed, der havde
udmærket hendes tragiske Kvindeskikkelser. Foruden dette tillærte
eller dog ved andre udviklede medbragte den unge Pige til Scenen
ganske sjældne personlige Egenskaber: der var Poesi over hendes
Skikkelse og Sjæl i hendes Blik-, hun var vel langtfra nogen
regelmæssig Skjønhed, hendes Smækkerhed nærmede sig
Ranglethedens Skjær, og hendes Ansigt tog sig ikke ud i den for Scenen
betydende Profilstilling, men hendes ædeltformede Pande, omkranset
af Haarets skære Blondhed, hendes klare Ansigtslød, belyst af
Mundens milde Smil, og fremfor alt hendes store blaa Øjne med
deres forstandig-dybe og begejstret-henrevne Udtryk gøde over hende
en ideal Sjælsskjønhed. Hendes 2. Debutrolle, Emmy i «Falsk
Undseelse» (1. Marts 1821), viste, at det borgerlige Skuespils skjælmske
Ingenuer i Kotzebues theaterdrevne Støbning ikke bankede i Takt
med hendes Hjærte, og hendes 3. Rolle, Sophie i «Erik og Abel»
(26. April 1821), godtgjorde paa ny, at vor poetiske Guldalders
nordiske Kvindeskikkelse i hende havde fundet sin ikke blot
legemlige, men ogsaa sjælelige Virkeliggjørelse.
Paa en af Sæsonens sidste Dage (24. Maj 1821) optraadte Jfr. B.
første Gang i Syngespillet som Stephanie i «Montano og Stephanie»;
ogsaa her vandt hun ved sin ypperlig skolede Mezzo-Sopran stor
Yndest og anvendtes i de følgende Aar nok saa hyppig i
Sangpartier som i Taleroller, da Mad. Andersen (I, 219) kun modvillig
afstod sine Roller, og Theaterbestyrelsen en Tid lang begunstigede
den mere regelmæssige Skjønhed Mad. Eisen. Inden for
Syngespillets og Operaens Ramme skabte Jfr. B. ved sit Foredrags
Sjælfuldhed og sit Spils Livsfylde en Række poetisk-skjønne og
dramatisk-karakterfulde Kvindeskikkelser, blandt hvilke den romantiske
Sværmerske Agathe i «Jægerbruden» (1822) nævnes som en baade i
sanglig og i dramatisk Henseende lige skjøn Fremstilling. Af
hendes øvrige Syngespilroller kan anføres: Anna i «Den hvide Dame»,
Adelaide i «Røverborgen», Titelrollen i «Floribella», Rosina i
«Barberen i Sevilla», Donna Elvira i «Don Juan» og Nanna i
«Balders Død».
Ved Theatret havde Jfr. B. lært at kjende den højtbegavede
Violinist, senere Koncertmester, Fr. Wexschall (f. 1798 d. 1845), et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
