Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels, -1233, Biskop i Slesvig - Niels, -1265, Biskop af Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Efterfølger som Biskop i Slesvig. At han var en betroet
Mand, fremgaar ogsaa af hans senere Historie. Da man har en
Optegnelse om, at han i 1201 har modtaget en Del Relikvier som
Gave fra Dronning Ingeborg i Frankrig, kan der næppe være Tvivl
om, at han har været Medlem af eller endog Formand for den
Sendefærd, som i dette Aar paa et Møde i Soissons førte den
ulykkelige Dronnings Ægteskabssag, der den Gang var tagen op
paa ny. Sendefærden krævede Sagen indanket for Paven, men
Kravet blev afvist, og de danske udrettede intet. 1206 fulgte N.
Kong Valdemar II paa Toget til Øsel, og der fra drog han sammen
med Ærkebiskop Anders Sunesen til Riga, hvor de bleve til 1207.
Da Paven imidlertid ikke havde villet erklære Biskop Valdemar for
afsat, var N. for saa vidt ikke i lovlig Besiddelse af sin Bispestol;
henimod den Tid, da den farlige Biskop blev løsladt, henvendte
Kong Valdemar II sig derfor til Innocents III med Bøn om at
stadfæste N.; Paven undslog sig dog og henviste til Kirkelovens Bud
(1206), men gjorde paa den anden Side ikke noget Skridt imod N.
Da Biskop Valdemar imidlertid trods Pavens Forbud tiltog sig
Ærkebispeværdigheden i Bremen og derfor blev bandlyst (1208),
var N. dermed retmæssig Biskop i Slesvig, og først nu har han
modtaget Bispevielsen (1209). S. A. forestod han Cisterciensernes
Flytning fra Guldholm til Ry; at han i det hele med Flid tog sig
af sit Embede, fremgaar ogsaa af hans Forespørgsler til Rom, som
Paven besvarede (1213). Hvor megen Tillid Valdemar II havde til
ham, ser man deraf, at han gjorde ham til Peder Sunesens
Efterfølger som Kansler og tog ham med paa det berømte Estlandstog
1219. Sandsynligvis var N. blandt de danske Bisper, som bleve
fangne i Slaget ved Bornhøved (1227); men om hans senere Aar
véd man for øvrigt næsten intet. Kanslerembedet beholdt han til
sin Død 1233.
Hans Olrik.
Niels, –1265, Biskop af Slesvig. N. var Provst i Slesvig,
da Bispestolen blev ledig ved Eskils (IV, 593) Død, og han blev
da 16. Maj 1255 indviet til Biskop af Ærkebisp Jacob Erlandsen,
uden at Kongens Samtykke forud var blevet indhentet. Aaret efter
overgik der N. den Skæbne, at han i sin egen Bispegaard om
Natten blev taget til Fange af en sønderjysk Adelsmand, Timme
eller Tyge Litle, og han slap kun fri mod at love en Løsesum af
1000 Mark Sølv. Under den nu udbrydende Strid mellem Kong
Christoffer I og Jacob Erlandsen stillede han sig paa den førstes Side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
