- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
179

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neruda, Franz Xaver, f. 1843, Violoncelvirtuos og Komponist - Nested, Nelaus Poulsen, 1585-1626, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Balletdanserinden Ludovica Cetti, Datter af Sangeren G.-B. C. (III,
435). Den ensformige Theatertjeneste behagede ham dog ikke i
Længden, da han som en af Nutidens største Violoncellister, baade
som Solospiller og som Kammermusikfortolker, følte at kunne
udrette noget mere end at spille Bas til Vaudeviller. Han tog
derfor 1876 sin Afsked fra Theatret, men har dog senere stadig, paa
de Afbrydelser nær, som hans udenlandske Koncertengagementer
foranledige, været knyttet til vort Musikliv som en af de
betydeligste Kræfter, særlig paa Grund af de af ham iværksatte Koncerter
for Kammermusik, ligesom ogsaa «Kammermusikforeningen» er stiftet
af ham (1868). Siden 1892 er N. Dirigent for Musikforeningen i
Kjøbenhavn og leder samtidig den stockholmske Musikforening. Ogsaa
som Komponist har han udfoldet en betydelig Virksomhed, i det
der er udkommet over 40 større og mindre Kompositioner af ham,
saaledes en Suite for Orkester: «Aus dem Böhmerwald» (Op. 42),
Koncertstykker for Violoncel med Orkester (Op. 40 og 59), 15 Hæfter
Violoncel- og Violinstykker med Klaver, 14 Hæfter Klaverstykker,
deriblandt de yndede «Slovakiske Marcher» (Op. 30), Klaversonate
(Op. 19), Variationer for Orgel (Op. 62), Sange osv. Efter at hans
1. Ægteskab var opløst, ægtede han 1892 Dagmar Holm, Datter af
Etatsraad, Grosserer A. P. C. H. og Emilie f. Zøylner. 1893 blev
han udnævnt til Professor.

Ugeskr. f. Theater og Musik 1880, Nr. 3 f.
Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Nested, Nelaus Poulsen, 1585-1626, Præst,
er født i Næstved, blev 1610 Kapellan ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn og
1617 Slotspræst. Han var en flittig Forfatter, der udgav en Række
asketiske Skrifter, især Bønnebøger, som dog ikke havde nogen
Betydning ud over det korte Tidsrum, hvori han levede. Men
han var tillige en nidkjær Sjælesørger, der virkede for en fastere
Organisation af Menighedslivet med troende Lægmænd som Medhjælpere
for Præsten, for sædelig og religiøs Tugt baade i det
offentlige og private Liv og for frivillig Fattigpleje. Han stod i
nært Forhold til Kansleren Christian Friis til Kragerup (V, 407),
hvis Almisseuddeler han var, og da han havde gode Forbindelser
baade her i Landet og i Norge, kunde han give sin Velynder
Oplysninger ikke blot om almindelige lokale Forhold, men ogsaa
om Udskejelser, som gik i Svang i begge Riger. De Brudstykker,
der ere bevarede af hans Brevvexling med Kansleren, indeholde
ypperlige Bidrag til Belysning af de sædelige Forhold i Begyndelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free